Eastcoast kickoff - AMA SX

17/2/2018

Det er endnu engang blevet lørdag, og på den her årstid, så er det lig med amerikansk supercross! Feltet er rykket til Texas, og det betyder, at vi skal have den lille østlige klasse i spil! Vi tog derfor lige et hurtigt kig på startlisten.

 

... men lad os starte med et par ord om den store, for Jason Anderson er stukket af i front. Det må man bare konstatere, og hvem der skal byde ham trods, er efterhånden svært at få øje på. Tomac og Musquin er nede på point, Roczen sidder ude, og listen fortsætter bare. Nærmeste forfølger er derfor Justin Barcia, og selvom Bambam er blevet genfødt, så mangler han endnu at bevise, at han kan hale førstepladsen i land. Men intet er afgjort, og kan El Hombre holde hovedet koldt? Det er spørgsmålet vi skal have svar på.

 

I den lille klasse kommer Zach Osborne som forsvarende mester - men af et mesterskab han vandt i de allersidste sving sidste år. Der er mange der er klar til at gøre ham rangen stridig. Jordon Smith var for eksempel millimeter fra, inden han spektakulært styrtede ud af finalen sidste år. Samtidig har vi også Jeremy Martin på pletten, og selvom det har knebet lidt på Hondaen indtil videre, så har J-Mart prøvet at vinde før. Dylan Ferrandis overraskede en del sidste år, og forlydender går på, at franskmanden har travlt. Han kommer i hvert fald flyvende til Texas, og skal forsøge at bringe endnu mere hæder til Europæerne. Han skal dog lige udenom Pro Circuit-banden først, der har et pift af både nye og rutinerede kræfter. Austin Forkner har vist et enormt potentiale i glimt, og måske det kan virke sundt for ham, at han til denne sæson, danner makkerpar med over-rutinerede Martin Davalos - der stadig er til start i 250-klassen, og tilbage på Kawasaki. Af andre potentielle outsidere kan vi nævne i flæng; Colt Nichols, RJ Hampshire, Luke Renzland, Sean Cantrell, Jimmy Decotis, Cameron McAdoo, eller måske Kyle Peters? Der er nok at tage af.

 

Du kan finde startlisterne her: http://www.amasupercross.com/entries.aspx?eventId=294&class=2

 

Husk at se træning og kval' live i aften klokken 19.50! Følg linket, eller kig med herunder!

https://livestream.com/accounts/1543541/events/8056603/player?width=640&height=360&enableInfoAndActivity=true&autoPlay=true&mute=false

 

Du kan også købe adgang til alle løjerne i nat, og det gør du her: http://www.supercrosslive.tv/?utm_campaign=sx_watch&utm_medium=sumo&utm_source=website

 

 

Foto: Husqvarna 

Tags:

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.