Danskerne kæmpede godt i Mantova

18/2/2018

Der var en god håndfuld danskere til start, da det italienske mesterskab i dag skulle afgøres i Mantova - og heldigvis var de spredt godt ud over alle tre klasser.

 

I MX1 var Mathias Gryning eneste mand på pletten, og han startede dagen fornemt ved at kvalificere sig som nummer 11 til bommen. Den placering fulgte han op med en fin plads som nummer 16 i heatet, hvilket også rakte til at komme med i det samlede superheat, hvor danskeren sluttede som nummer 25. En godkendt sæsonstart af Mathias, der lader til at have fundet sig godt til rette på 450'eren.

 

I MX2 lykkedes det Glen Meier og Nichlas Bjerregaard at kvalificere sig til heatene, og her lå begge danskere om kæmpede med om top 20, indtil Glen desværre røg ind i noget uheld, og måtte slutte som nummer 28. Nichlas sluttede heatet som nummer 19, hvilket også var nok til at sende ham i superheatet, som han sluttede som nummer 36.

 

I 125 slap Magnus Smith og Rasmus Pedersen igennem kvalen' til A-finalen, og da de to heat var lagt sammen, blev Rasmus nummer 22, imens Magnus blev nummer 37, efter uheld i andet heat.

 

Antonio Cairoli var den helt store sejrherre, da #222 snuppede både MX1 og superheatet, og samtidig de samlede titler i begge klasser. MX2-sejren gik på dagen til Calvin Vlaanderen, imens titlen røg til Michele Cervellin.

 

Find alle resultaterne fra dagen her: http://www.mgmtiming.it/default.aspx?pagina=/2018/Internazionali%20Motocross/2018-02-18%20Mantova

 

Gense alt race fra Mantova her:

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.