top of page

Gode point til TKO


Thomas Kjer Olsen havde en svær lørdag i Ottobiano, men en kører i verdensklasse, skal man aldrig regne ude, og danskeren gjorde hvad han skulle i søndagens pointgivende heat. Desværre var han, sammen med Line Dam, den eneste dansker med tur i den i dag.

Men vi starter i den store klasse, for med Jeffrey Herlings' fravær, skulle Antonio Cairoli have så mange point med fra hjemmebanen som muligt. Og det fik han. To heatsejre, og så var forspringet på 12 point, inden GP'erne tager til østen, selvom han lige var hurtigt nede i andet heat. Gautier Paulin tog andenpladsen, foran teamkammerat Max Anstie.

Resultat, Italien:

1. Antonio Cairoli - KTM

2. Gautier Paulin - Husqvarna

3. Max Anstie - Husqvarna

4. Tim Gajser - Honda

5. Romain Febvre - Yamaha

6. Jeremy Seewer - Yamaha

7. Max Nagl - TM

8. Clement Desalle - Kawasaki

9. Glenn Coldenhoff - KTM

10. Kevin Strijbos - KTM

Samlet:

1. Jeffrey Herlings -

2. Antonio Cairoli -

3. Clement Desalle -

I MX2 kæmpede man også med varmen, men med en sejr i andet heat, blev det til endnu en sejr for Jorge Prado, der igen åd af Pauls Jonass forspring i tabellen. Thomas Covington tog andenpladsen, imens Jonass tog sidste plads på podiet - lige for næsen af TKO. Thomas kom ikke så heldigt fra start i første heat, men kæmpede sig flot op på femtepladsen, og i andet heat kom han afsted med en flot andenplads - og gode point på kontoen.

Thomas Kjer Olsen: "Samlet set, er jeg glad for hvordan det gik her i dag. Jeg fik ikke den bedste start i første heat, og det satte mig lidt tilbage. Jeg kæmpede mig op igennem feltet, og sluttede som 5'er. Jeg ville have mere i andet heat, og jeg formåede at lave en bedre start, lige bag min teamkammerat. Jeg kom forbi, op på andenpladsen, hvor jeg sluttede. Jeg er glad for resultatet og glad for min kørsel - jeg følte mig stærk hele dagen."

Resultat, Italien:

1. Jorge Prado - KTM

2. Thomas Covington - Husqvarna

3. Pauls Jonass - KTM

4. Thomas Kjer Olsen - Husqvarna

5. Ben Watson - Yamaha

6. Jago Geerts - Yamaha

7. Calvin Vlaanderen - Honda

8. Davy Pootjes - KTM

9. Anthony Rodriguez - Yamaha

10. Iker Larrañaga - Husqvarna

Samlet:

1. Pauls Jonass - 474p

2. Jorge Prado - 465

3. Thomas Kjer Olsen - 366

Men der var flere danskere i aktion i dag, selvom der ikke var meget held i sprøjten. I EMX250 startede tingene ellers godt, med Mikkel Haarup og Glen Meier oppe foran. Men på vej op i top 3, styrtede Mikkel Haarup voldsomt, og vi håber at han er okay. Meier og Bjerregaard havde heller ikke heldet med sig, imens Bastian Bøgh kæmpede flot, men også måtte slutte uden point. Øv-dag for danskerne.

Hos kvinderne var Sara Andersen også godt afsted i dagens heat, men desværre styrtede hun fra top 5, og måtte en tur omkring hospitalet. I stedet blev det Line Dam der strålede for Danmark, med en flot syvendeplads i andet heat, og en samlet ottendeplads i Italien. Barbara Aagaard kæmpede sig hjem som nummer 25 i heatet.

Foto: Juan Pablo Acevedo

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page