top of page

AMA Check-in


Der sker så meget rundt omkring, med masser af danskere i aktion, og store serier der ruller rundt omkring i Europa, men vi må heller ikke glemme, at de nærmer sig en afslutning på deres serie, på den anden side af dammen. Ooooooog når nu Motocross of Nations ligger på Red Bud, så kunne det måske være interessant, at se lidt på hvordan det går i USA. Efter weekendens afdeling i Millville, er der nemlig kun fire runder tilbage af AMA Pro Motocross, der har haft nogle spændende momenter undervejs.

450 Class

Eli Tomac har indtil videre været flyvende i den store klasse, men han formåede alligevel at tabe den røde nummerplade til en DNF for nogle uger siden. Det betød at Marvin Musquin overtog spidsen, men han fik ikke lov at beholde den længe. ET havde nemlig tænkt sig at fortsætte med at regere, og det gjorde han ved at vinde begge heat i Millville, og snuppe den røde plade tilbage. Han ligner også en, der er klar til at trække Patronen og drengene i kindskægget, når Motocross of Nations skal køres senere på året. Musquin sidder på andenpladsen i tabellen, men i den forgangne weekend måtte han lade den plads på podiet, til en, som de fleste danskere nok kigger lidt mere efter. Ken Roczen kører sig nemlig i bedre og bedre form, og har tilmed vundet et heat i år. Han ligner mere og mere sit gamle jeg, og desuden kunne han godt tænke sig at køre MXoN, så det dufter af et fornuftigt tysk hold, med K-Roc, Jacobi og Nagl? Hvem ved. Vi må vente og se.

Resultat, Millville:

1. Eli Tomac - Kawasaki

2. Ken Roczen - Honda

3. Marvin Musquin - KTM

4. Blake Baggett - KTM

5. Justin Barcia - Yamaha

6. Weston Peick - Suzuki

7. Cooper Webb - Yamaha

8. Justin Hill - Suzuki

9. Phil Nicoletti - Husqvarna

10. Benny Bloss - KTM

Samlet:

1. Eli Tomac

2. Marvin Musquin

3. Justin Barcia

4. Ken Roczen

5. Blake Baggett

250 Class

Der har været god kamp om tingene i den lille klasse, men man kan ikke tage noget fra Aaron Plessinger. AP har haft sin bedste sæson hidtil, og synes at stikke af i front udendørs også. To heatsejre i Millville, og så var han videre. Det kunne han passende fejre med teamkammerat Justin Cooper, der tog andenpladsen på dagen, og som indtil videre har været den helt store åbenbaring i sæsonen, hvor han både har vundet et heat, og i skrivende stund indtager tredjepladsen i tabellen. Alex Martin var på mere end hjemmebane i Millville, som hans forældre bestyrer, og det brugte han da også til at køre sig på podiet, med en tredjeplads. Han er stadig den tætteste forfølger i tabellen, men han har et forspring på 49 point at indhente. I det hele taget har der været meget uheld, og mange svingende præstationer, fra de fleste titelbejlere i den lille klasse.

Resultat, Millville:

1. Aaron Plessinger - Yamaha

2. Justin Cooper - Yamaha

3. Alex Martin - KTM

4. Jordon Smith - KTM

5. Joey Savatgy - Kawasaki

6. Chase Sexton - Honda

7. RJ Hampshire - Honda

8. Austin Forkner - Kawasaki

9. Colt Nichols - Yamaha

10. Dylan Ferrandis - Yamaha

Samlet:

1. Aaron Plessinger

2. Alex Martin

3. Justin Cooper

4. Austin Forkner

5. Shane McElrath

Højdepunkter fra seneste afdeling på Spring Creek:

Du kan finde alle resultater fra USA her: http://americanmotocrossresults.com/

Foto: VitalMX/GuyB

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page