TKO på pallen i Lommel!

5/8/2018

Det var varmt og hullet i Lommel, men til slut så vajede Dannebrog alligevel over det belgiske GP, da Thomas Kjer Olsen kørte sig tilbage hvor han hører hjemme.

 

MXGP

Men vi starter hos en anden der har hjemme i sandet ... Jeffrey Herlings er et monster, og når han kører i sand, så bliver det endnu tydeligere udpenslet. The Bullet knuste nådesløst al modstand, og vandt sikkert begge heat - hvis man bare er tilpas langt foran, så gør et styrt på sidste omgang ingenting. Antonio Cairoli gjorde hvad han kunne, men Tony måtte nøjes med to andenpladser og en samlet ditto på dagen. Kampen om tredjepladsen var tæt, men det endte med at blive Max Anstie der snuppede den, for næsen af Romain Febvre og Glenn Coldenhoff.

 

Resultat, Belgien:

1. Jeffrey Herlings - KTM

2. Antonio Cairoli - KTM

3. Max Anstie - Husqvarna

4. Romain Febvre - Yamaha

5. Glenn Coldenhoff - KTM

6. Jeremy Seewer - Yamaha

7. Tim Gajser - Honda

8. Jeremy van Horebeek - Yamaha

9. Clement Desalle - Kawasaki

10. Shaun Simpson - Yamaha

 

Samlet:

1. Jeffrey Herlings - 683p

2. Antonio Cairoli - 647

3. Clement Desalle - 503

 

MX2

Og så hopper vi videre til MX2, for Thomas Kjer Olsen kørte sig tilbage på podiet, efter to flotte heat, hvor han kørte kontrolleret. Han kunne dog ikke gøre noget ved Jorge Prado, der vandt begge heat og blot udbyggede sin samlede føring. Thomas Covington prøvede at udfordre, men han måtte nøjes med andenpladsen til slut. Jago Geerts kørte et blændende andet heat, ovenpå at være blevet udtaget til Motocross of Nations, og blev 4'er på dagen, imens Pauls Jonass måtte nøjes med femtepladsen.

 

Thomas Kjer Olsen: "Det var super hårdt derude. Det var virkelig varmt og banen er brutal. Jeg vidste, at i går ikke ville gøre den store forskel for mig. Jeg havde stadigvæk et fornuftigt valg af startbom. Jeg lavede nogle gode starter og gjorde bare det bedste jeg kunne. Jeg er rigtig glad for hele fabriks Husqvarna-teamet. Vi har begge kørere på podiet, så det kommer til at se godt ud, og viser hvor hårdt vi arbejder. Jeg er glad for at min mor, far og hele familien er her for at støtte mig, så det er en god måde at slutte weekenden på."

 

Resultat, Belgien:

1. Jorge Prado - KTM

2. Thomas Covington - Husqvarna

3. Thomas Kjer Olsen - Husqvarna

4. Jago Geerts - Yamaha

5. Pauls Jonass - KTM

6. Calvin Vlaanderen - Honda

7. Conrad Mewse - KTM

8. Ben Watson - Yamaha

9. Adam Sterry - Kawasaki

10. Brent van Doninck - Husqvarna

 

Samlet:

1. Jorge Prado - 645p

2. Pauls Jonass - 617

3. Thomas Kjer Olsen - 492

 

Men der var flere danskere i aktion. Rasmus Pedersen kørte et enkelt point hjem i EMX125-klassens andet heat, efter at have kæmpet flot hele heatet. Der var heller ikke så meget held i sprøjten til danskerne i EMX250, hvor Glen Meier dog kom ind i dagens enlige heat, og kørte sig op igennem feltet til en plads som nummer 14, imens der også var et par point til Bastian Bøgh Damm.

 

Du kan finde alle resultater fra dagen her: http://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

 

Foto: Juan Pablo Acevedo

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.