top of page

Kærgaard druknede i uheld til VM


Danmark markerer sig godt i pitbike, og en af dem der bærer fanen højt i kategorien, er Sebastian Kærgaard. I weekenden var han en tur i England, hvor der skulle køres VM for pitbike. Sebastian håbede på en topplacering, men desværre var heldet ikke med danskeren. Han har sendt os en beretning fra løjerne.

Sebastian Kærgaard: "Weekenden startede godt ud med en kval' som nummer 5 i Pro klassen fredag - målet var top 5. Desværre bød lørdag og søndag på et hav af uheld. Jeg udgik af første heat med motorskade, så reservecyklen måtte findes frem. Ligeledes måtte jeg udgå af 2. heat med en defekt tænding midtvejs i heatet, efter at være kommet fra start som 2’er. 3. og sidste heat på dagen, bød på mudderræs, hvor jeg kørte en stabil og sikker 4. plads hjem. Søndag bød på regn fra morgenen og resten af dagen, hvilket gjorde dagen til en udfordring for alle kørere og mekanikere. Jeg havde igen maskinproblemer i begge heat, og indkasserede en 8. og 9. plads i de to heat søndag, på trods af en cykel, der ikke ville som jeg ville. Jeg sluttede som samlet 10’er i verdensmesterskabet. En rigtig træls weekend, når farten var til top 5. Nu gælder det DM for klubhold næste weekend og DM finale weekenden efter, som jeg fører med kun 6 point!"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page