top of page

TKO millimeter fra bronzen - Guld til Herlings!


Næstsidste afdeling af VM blev præcis det vanvittige brag, som alle havde håbet på! Og der blev delt VM-guld ud, ligesom at der også var en dansker på podiet i MX2!

MXGP

Men vi starter lige i den store klasse. For Jeffrey Herlings var dagens midtpunkt, og The Bullet gjorde alt hvad han kunne, for at levere et show af en anden verden. Han skulle blot bruge lidt point for at sikre sig sin første titel i den store klasse, men han vandt alligevel begge heat, og knuste alle tvivlere. Det betød at Assen kunne eksplodere i jubel, og hylde deres nyeste verdensmester, der tog imod folkets hyldest med lette tårer i øjnene. Antonio Cairoli måtte tage til takke med andenpladsen på alle planer, imens Max Anstie lukkede og slukkede i top 3.

Resultat, Holland:

1. Jeffrey Herlings - KTM

2. Antonio Cairoli - KTM

3. Max Anstie - Husqvarna

4. Glenn Coldenhoff - KTM

5. Tim Gajser - Honda

6. Shaun Simpson - Yamaha

7. Gautier Paulin - Husqvarna

8. Clement Desalle - Kawasaki

9. Kevin Strijbos - KTM

10. Jeremy Seewer - Yamaha

Samlet:

1. Jeffrey Herlings - 883p

2. Antonio Cairoli - 782

3. Clement Desalle - 645

MX2

TKO kæmpede i gårsdagens kvalheat, men i dag var det danske es i topform! Thomas kæmpede sig til tredjepladsen, og det kunne være blevet til mere, hvis det ikke havde været for et lille styrt. Jorge Prado vandt samlet, og spanieren er nu kun meget få point, fra at vinde sin første VM-titel. Thomas Covington tog sig af den samlede andenplads. Med pointhøsten betyder det, at Thomas Kjer Olsen nu blot skal hente fire point til det sidste GP i Italien, for at sikre den blot anden danske VM-medalje nogensinde! #gotko Jakob Kjær Nielsen var også strålende kørende, men uheld ramte den danske debutant. Han røg i et startstyrt i første heat, og måtte udgå fra 15. pladsen i andet med maskinskade. Vi håber han får flere chancer i VM!

Thomas Kjer Olsen: "Min kørsel var god her i weekenden. Jeg havde en god fornemmelse i begge heat, men jeg lavede en lille fejl i det sidste heat og styrtede. Jeg var ikke tilfreds med min kørsel i kvalheatet, men jeg vidste at jeg kunne være med i front, når først ræset gik i gang. Jeg fik to gode starter og følte at jeg kørte godt. Jeg er glad for at være tilbage på podiet for andet GP i træk. Jeg er glad for min weekend her i Holland, og nu har vi øjnene sat på finalen i Italien om to uger!"

Resultat, Holland:

1. Jorge Prado - KTM

2. Thomas Covington - Husqvarna

3. Thomas Kjer Olsen - Husqvarna

4. Calvin Vlaanderen - Honda

5. Ben Watson - Yamaha

6. Pauls Jonass - KTM

7. Michele Cervellin - Yamaha

8. Hunter Lawrence - Honda

9. Adam Sterry - Kawasaki

10. Jago Geerts - Yamaha

Samlet:

1. Jorge Prado - 823p

2. Pauls Jonass - 777

3. Thomas Kjer Olsen - 633

Men det var ikke kun i VM at danskerne var i aktion. I EMX250 blev andet heat kørt i dag, og her fortsatte Mikkel Haarup de gode takter, med en samlet fjerdeplads, efter at være tilbage efter en lang skade. Desværre var heldet ikke med Bastian Bøgh i dag.

Mikkel Haarup: "Jeg havde lige fra start af, sagt til mig selv at målet ikke var at vinde, men nærmere at køre 2 gode heat. Jeg blev 6'er i tidskvalen, hvilket jeg var tilfreds med. I første heat var jeg lidt sløv de første par omgange, men jeg havde lovet mig selv ikke at gøre noget vildt, så jeg fulgte bare min rytme uden at presse den og blev 8'er. I andet heat kom jeg fint fra start og fulgte igen bare rytmen. Jeg havde dog et lidt bedre flow i andet heat, så jeg endte som 5'er, og blev samlet 4'er. Jeg er helt tilfreds med mit resultat, men mest af alt glad for, at jeg holdt hovedet koldt og ikke havde for travlt, samt ingen styrt. Heat wins skal nok komme!"

Pigerne var også i ilden i dag, og her var Line Dam Nielsen igen flyvende. Endnu en syvendeplads, gav en samlet syvendeplads på dagen. Sara Andersen var stadig godt forslået efter sit styrt lørdag, men hun kørte alligevel en tiendeplads hjem i dag.

Foto: Juan Pablo Acevedo

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page