top of page

Bjerregaard ser tingene an


MX-Index nyder stadig solen i Red Sand, og det er der flere danskere der også gør. Vi har derfor udnyttet chancen, til at få et par ord med et par stykker, og en af dem er Nichlas Bjerregaard.

MX-I: Hvordan går det med at blive klar til sæsonen?

NB: Det går fint. Jeg var hernede i Red Sand efter nytår, og jeg har fået kørt det jeg skulle. Jeg har heldigvis ikke været plaget af en skade, ligesom sidste år. Nu har jeg lige været en tur hernede igen, for at få kørt lidt timer, og så må vi se om jeg kommer herned igen.

MX-I: Hvordan lyder programmet for 2019?

NB: Altså det primære fokus bliver på DM og ADAC MX Masters. Mit første løb bliver til Dutch Masters i år, og så må vi se derfra. Jeg drømmer selvfølgelig også om at køre noget svensk mesterskab, men nu må vi se hvordan tingene falder på plads.

MX-I: Er der en målsætning? Noget du håber at opnå i år?

NB: Jeg har da altid en drøm om at bygge mere fart på. Det er ingen crosskørers drøm at gå tilbage, så jeg satser da på at udvikle mig. Mit fokus er udelukkende på 450'eren, og jeg synes faktisk at det går bedre og bedre på den. I DM er målsætningen at køre en top 3 hjem, og så egentlig bare have en stabil sæson. Til ADAC er håbet point, og så at gøre det så godt som muligt. Jeg håber at finde en masse stabilitet i min sæson. Og til slut, så vil jeg bare gerne lige sige tak til alle dem der hjælper og støtter mig!

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page