top of page

Brækket kraveben til Mikkel Haarup


I kølvandet på en stor dansk weekend på Matterley Basin, var det ikke alle danskere der havde heldet med sig. Mikkel Haarup leverede imponerende tider hele weekenden, der tegnede godt for det danske stjernefrø, men i søndagens første heat, var der en af de andre kørere der havde andre ideer. Det kostede desværre en skade til det danske stortalent, som han selv fortæller lidt mere om her.

Mikkel Haarup: "Ja, hvad skal man sige? Jeg fik jo ikke den bedste start på første heat, så jeg måtte arbejde mig op igennem feltet, og det gik egentlig godt. På anden omgang får jeg overhalet en, der så ikke får bremset i svinget efter, og derfor fortsætter direkte ind i mig. Jeg var et stykke forbi svinget allerede, så jeg så ham slet ikke komme, og det betød at jeg røg i jorden med et brag, landede på skulderen, og det kunne mit kraveben altså ikke holde til. Da jeg prøvede at fortsætte, kunne jeg i hvert fald godt mærke at den var gal. Det betyder at jeg nu misser et par GP'er, men jeg håber at være hurtigt tilbage igen. Det har været en lidt frustrerende start på min VM-karriere, men jeg håber at jeg kan vende tilbage, og faktisk få lov at vise hvad jeg kan. Nu fokuserer jeg bare fremad."

Foto: Paul Weyten

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page