3 løb på én weekend for JØ Honda Racing

Sidste weekend var både travl og udbytterig for det store Honda-team, der havde kørere bag bommen til i alt 3 løb på kun 2 dage.

 

DM-B og Quad

Om lørdagen blev der både kørt DM-B maxi på Uhre-banen og DM Quad på Hedeland-banen, så denne dag var der en hel del team-kørere i aktion.

 

Den overlegne power i den nyeste udgave af Honda 450-motoren, har gjort den overordentlig populær i Quad’s her i 2019. Med netop den motor i deres quad’s, tog Henrik Mogensen og Keld Vestergaard Andersen henholdsvis 1. og 2. pladsen på dagen, og viste dermed at motoren med de hvide vinger bliver svær at slå i denne sæson.

I C Maxi havde Emil Green godt fart på det røde lyn, og kunne stå på trin 2 på præmieskamlen efter dagens heats var vel gennemført.

 

På Uhre-banen var det Mads Balzer, der holdt Honda-flaget højest. I den hårde B-MX2-klasse, kørte han 2 solide heats og endte dagen på en flot 6. plads. Anders Kvist var ikke langt bagefter i samme klasse, og kom på en samlet 10. plads.

I MX1-klassen skulle Mark Pedersen forsvare sin samlede 3. plads fra 1. afdeling i Kolding. Han havde god fart og lå til en flot placering, men et styrt i 2. heat gjorde at han måtte nøjes med en 18. plads.

 

DM-A på Honda Park

Søndagen var helliget 2. afdeling af DM-A på Honda Park, og her blev teamfarverne vist af Lucas Ankjær og Magnus Øriis i MX1 og Caspar Ankjær i MX2.

 

Caspar blev nr. 3 i B MX1 sidste år, og kun en knækket kæde holdt ham fra at være med i kampen om guld. I den endnu mere konkurrenceprægede A MX2-klasse havde Caspar en hård dag på kontoret, men med stabil kørsel fik han alligevel en 18. plads i bogen.

 

I år skal Magnus omsætte sin flotte sejr i B MX1 til hæderlige placeringer i A MX1. Ligesom Caspar, har Magnus fundet ud af at det ikke er noget man bare lige gør, men i Randers endte han igen i den bedre halvdel af feltet og blev noteret for en samlet 18. plads.

 

Lucas er i sin 4. sæson som A-kører, men er til 2019 skiftet til MX1, hvor det er tydeligt at se at han har potentiale til noget stort. Hans stil, fart og stabilitet gav ham en fuldt ud godkendt 6. plads i Randers, og han ligger nu på en samlet 7. plads i mesterskabet.

 

Udvikling af MX-sporten

Vi er hos JØ Honda Racing rigtig glade for at få lov til at udvikle kørere og talenter indenfor MX-sporten. Weekendens resultater viser med al ønskelig tydelighed at unge mennesker med passion, drive, fokuseret træning og den rette support, kan opnå lige hvad de vil, og JØ Honda Racing er stolte af at være med til at udbrede og forme sporten i Danmark.

 

 

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.