Lidt af hvert for danskerne i Tyskland

23/6/2019

 

Tiende afdeling af VM, blev en blandet affære for de danske kørere, da den i dag rullede over gennemprøvede Teutschenthal. 

 

Thomas Kjer Olsen havde ikke heldet med sig, men selv da, var danskeren alligevel med i front. En fjerdeplads i første heat, og en ditto i andet - efter et lille styrt - gav en fjerdeplads på dagen. Jorge Prado vandt MX2-klassen, foran teamkammerat Tom Vialle, og Mathys Boisrame, der lige nøjagtig skubbede TKO ud, på et bedre andet heat. 

 

Thomas Kjer Olsen: "En fjerdeplads var ikke hvad jeg kom efter, men det er ikke så slemt. I første heat kom jeg godt ud over bommen, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg mistede placeringer i de første par sving. Jeg følte mig bare ikke tilpas, og jeg kunne ikke presse som jeg ville. Jeg kom langsomt ind i heatet, så en fjerdeplads var det bedste jeg kunne klare. Jeg var klar til at give alt i andet heat, og det gik rigtig godt, inden jeg væltede. Jeg mistede balancen, hoppede på tværs af nogle spor, og klippede en halmballe. Nu tager jeg lige en puster, inden de næste par oversøiske afdelinger. Jeg føler at den første halvdel af sæsonen er gået hurtigt, og jeg ser nu frem til anden halvdel. Mine starter har været gode på det seneste, så jeg er positiv inden de næste afdelinger!”

 

I MXGP-klassen tog Tim Gajser fuldt udbytte, i Antonio Cairolis fravær. Sloveneren udbyggede sin føring i den samlede stilling med to heatsejre, og derved satte han sig selv i en endnu bedre position, inden feltet rykker til Indonesien. Arnaud Tonus og Gautier Paulin tog de sidste pladser på podiet. 

 

I EM-klasserne var der også danskere til start, og især Bastian Bøgh Damm gjorde det flot I EMX250. Her sluttede han nemlig som nummer 10 samlet. 

 

Magnus Smith fik desværre ikke point i andet heat af EMX125, men lidt fik han med sig fra første heat. 

 

Du kan finde alle resultater og samlede stillinger her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx 

 

Foto: Juan Pablo Acevedo 

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.