TKO med stærk podieplads i Loket

28/7/2019

 

At Thomas Kjer Olsen er en af de absolut bedste i VM, kan der ikke herske tvivl om. I går kæmpede danskeren med at få tingene til at spille 100% til det tjekkiske GP, på grund af en dårlig optakt efter sit styrt i Indonesien, men der er endnu aldrig nogen der har fået point for en kval. Så TKO slog til i dagens heat, hvor han tog den samlede tredjeplads, og endnu et podie til samlingen. Jorge Prado vandt GP'et, foran Henry Jacobi. I MXGP-klassen var det Romain Febvre der løb med sejren, foran Tim Gajser, der dog stadig fører stillingen solidt an. 

 

Thomas Kjer Olsen: “Hvis man tænker på, hvordan det sidste GP endte for mig, så er en tredjeplads perfekt. Jeg vidste at tingene nok ville være svære for mig, og at jeg måske ville mangle lidt intetsitet, fordi jeg ikke har kunnet træne og køre så meget den seneste uge, så jeg er glad for hvordan det gik. Jeg fik ikke den bedste start i første heat, men jeg sneg mig rundt i første sving og endte i en god position. Det tog lidt tid at komme op på femtepladsen, og jeg havde ikke lyst til at presse alt for meget på den her bane. Da Vialle og Vlaanderen styrtede hjalp det mig. Jeg forsøgte bare at være smooth i andet heat og gøre mit bedste. Jeg fandt banen rimelig udfordrende, men jeg fortsatte med at lægge pres på. Et podie er derfor en god måde at starte sæsonens sidste europæiske GP'er!"

 

Sara Andersen leverede sit bedste resultat nogensinde i gårsdagens første heat, til den tjekkiske afdeling af VM for kvinder, men desværre var heldet ikke med Sara i dag, hvor et startstyrt kostede hende en topplacering. Nu har danskeren dog bevist, at hun kan lege med i toppen af VM! Line Dam havde også heldet imod sig i dag, men hun holder sig fortsat til samlet. 

 

Danskerne i EM-finalen for 85cc, viste gode ting lørdag, men desværre havde de ikke heldet med sig søndag. Mads Fredsøe slutter årets EM som en flot nummer 9, Lucas Bruhn som nummer 14, imens heldet slet ikke var med Andreas Krogh Jensen. 

 

Du kan finde alle resultater her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

 

Foto: Juan Pablo Acevedo 

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.