Bastian glæder sig

21/8/2019

Bastian Bøgh Damm har kørt en rigtig flot sæson indtil videre, og forleden blev den så kronet, da danskeren blev udtaget til at køre i Open-klassen, til årets Motocross of Nations. Bastian har i år vist sig rigtig godt kørende i sand - se bare på hans fornemme tempo da EMX250-klassen var i Lommel - og vi spurgte derfor lidt ind til, hvordan det føles at blive udtaget, og om han kommer til at stille op på sin 250'er, eller finder en større maskine.

 

Bastian Bøgh: "Jeg er rigtig glad for at være en del af det danske MXoN-hold og jeg vil gøre mit bedste for holdet og for Danmark. Det bliver helt sikkert en hård tur, men forhåbentlig også både en spændende, sjov og uforglemmelig oplevelse, som jeg virkelig er meget taknemmelig for at få lov til at være med til. Jeg har snakket meget med mit team WZ Racing omkring denne mulighed og vi har sammen besluttet, at jeg kan bruge chancen konstruktivt, til netop at komme i ekstra god form og samtidig bruge erfaringen, til min sæson 2020. Vi har ikke fastlagt endnu, hvilken størrelse crosser jeg skal køre på - vi tager et skridt ad gangen og vil først teste de forskellige muligheder, og se hvilken der fungerer bedst. Lige nu har jeg mest fokus på weekendens EM i Uddevalla i Sverige, hvor jeg ikke har kørt før, så det bliver ret fedt at prøve. Jeg håber at vi ses både der, og til MXoN i Holland" 

 

Foto: WZ Racing

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.