top of page

Svendborg - og så USA igen!


DM-A i Svendborg på søndag, bliver den anden afdeling i år, hvor den forsvarende mester i MX2-klassen, Mathias Jørgensen, er på startlisten. Efter at være vendt hjem fra USA, har Mathias kørt på lidt af hvert, og nu bliver det altså på en TM, at han stiller op på søndag. Primært for at have det sjovt, da der ligger endnu flere eventyr i nordamerika og venter. Vi fik en status på begge dele.

Mathias Jørgensen: "Det kom egentlig som en pludselig indskydelse, at stille op på søndag. Efter at have testet en TM 250fI i et par timer, fik jeg chancen for at køre DM på den, hvilken jeg greb i sidste øjeblik. Mine forberedelser har ikke været som hvis jeg kørte efter danske titler, da mit fokus er helt andre steder for tiden. Men jeg er klar på at tage en god udfordring op! Mine mål for dagen er helt klart at køre samme vej som de andre - det ville se dumt ud hvis jeg pludselig kørte den anden vej. Vi skal have det sjovt og smide nogle whips af. Jeg var med til svensk mesterskab her for nylig, lidt i samme projekt her, på en fuldstændig out-of-the-box bike, for at se hvad en sådan kan imod racebikes, der er sat op til folk. Jeg skal desværre ikke køre flere løb i Danmark efter DM på søndag. Jeg rejser imod mit supercross-eventyr mandagen efter DM-A klokken 10:00, hvor jeg skal til Canada og teste med et Kawasaki-team jeg har skrevet kontrakt med, og som jeg skal tørne ud for i AMA. Mere om det kan komme senere! Jeg ser foreløbig frem til på søndag. Det bliver sidste løb hjemme i lang tid. Og min sæson starter lige om lidt, når de andres slutter, kan man sige!"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page