Endelig gik det som det skulle

10/9/2019

 

Benjamin Strate har kæmpet med at finde heldet, men i Svendborg lykkedes det hele for ham. Han vandt afdelingen og rykkede op på den samlede tredjeplads, og det fortæller han selv lidt mere om her. 

 

Benjamin Strate: "Endelig gik det som jeg havde håbet på! Det var en mega god dag i søndags, med godt race og en bane der bare spillede. Den var lige mig. Jeg havde godt nok lidt svært ved at få styr på nerverne og finde flowet i kvalen', men jeg fik heldigvis sat en god tid som 3’er på allersidste omgang. I første heat tog jeg starten for første gang i mange år - det må jeg vist hellere takke Mathias Gryning for, han har nemlig lært mig at få styr på starterne. Jeg havde et fedt race og en god kamp med Mike [Lauritsen] i heatet. Jeg synes vi gik til den og da Mike kom foran, havde jeg heldigvis lidt mere tilbage i mig, som gjorde at jeg kunne køre op forbi ham igen. Det resulterede i årets første heat sejr, som jeg er meget glad for. I andet heat fik jeg også en god start og fandt et godt flow, og så kørte jeg egentlig bare stabilt for ikke at sætte noget over styr. Jeg har faktisk været ret spændt på at vende tilbage her efter sommerferien. De andre år er det ligesom her, det er gået lidt ned ad bakke, men i år har jeg fundet en god balance mellem job og fritid, som har gjort det muligt at få løbet og trænet det jeg skulle. Det har givet mig lidt mere ro. Derudover har jeg det bedste team og de bedste mennesker omkring mig, som betyder alt! Nu giver jeg den en ordentlig skalle de næste 14 dage, så jeg er 100% klar til Sønderborg og så kan jeg forhåbentlig beholde tredjepladsen i den samlede stilling!"

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.