Danmark strålende i gang med MXoN!

28/9/2019

Årets Motocross of Nations har været ventet med stor længsel af alle, og nu er det endelig i gang! Kvalifikationsdagen endte med at blive en blandet affære for favoritterne, og også for de danske drenge, der dog alligevel leverede fornemt!

 

MXGP

Stefan Kjer Olsen viste god fart, selvom der også var lidt bump på vejen, i løbet af det våde MXGP-kvalheat, og han kørte til slut over stregen som nummer 15. Sejren gik - lettere overraskende - til Jeremy Seewer, der gav Schweiz en perfekt start på årets MXoN. Jorge Prado var imponerende hurtig, men et styrt satte skår i glæden for ham, imens Jeffrey Herlings også måtte køre sig op. Et par af favoritterne kæmpede med deres position på bommen. Tim Gajser og Jeremy van Horebeek sluttede top 3 af.

 

Resultat, kvalheat, MXGP:

1. Jeremy Seewer - Schweiz

2. Tim Gajser - Honda

3. Jeremy van Horebeek - Belgien

4. Jorge Prado - Spanien

5. Jeffrey Herlings - Holland

6. Jason Anderson - USA

7. Filip Bengtsson - Sverige

8. Gautier Paulin - Frankrig

9. Ivo Monticelli - Italien

10. Dean Ferris - Australien

15. Stefan Kjer Olsen - Danmark

 

MX2

Der er mange øjne på TKO i denne weekend. Ikke kun danske. For Thomas er blandt favoritterne samlet i MX2-klassen, og han startede da også kvalheatet rigtig flot. Desværre var han lige hurtigt nede, så skønt han var næsthurtigst af alle, så måtte han "nøjes" med en sjetteplads. Sejren gik til Justin Cooper, der burde stilne nogen af Team USAs kritikere. Calvin Vlaanderen tog andenpladsen, foran australske Kyle Webster.

 

Resultat, kvalheat, MX2:

1. Justin Cooper - USA

2. Calvin Vlaanderen - Holland

3. Kyle Webster - Australien

4. Jago Geerts - Belgien

5. Alberto Forato - Italien

6. Thomas Kjer Olsen - Danmark

7. Dylan Walsh - New Zealand

8. Kevin Horgmo - Norge

9. Alvin Östlund - Sverige

10. Maxime Renaux - Frankrig

 

Open

Og så skulle det hele sættes på plads i Open-klassen. Og Bastian Bøgh Damm, han strålede. Intet mindre. En niendeplads hev han i hus, og så var Danmark direkte i A-finalen som nummer 9! Super flot. Sejren i Open-klassen gik til Pauls Jonass, foran en genfødt Kevin Strijbos. Glenn Coldenhoff tog tredjepladsen, efter et mindre styrt. Shaun Simpson tog fjerdepladsen, imens Harri Kullas tog femtepladsen.

 

Resultat, kvalheat, Open:

1. Pauls Jonass - Letland

2. Kevin Strijbos - Belgien

3. Glenn Coldenhoff - Holland

4. Shaun Simpson - GB

5. Harri Kullas - Estland

6. Regan Duffy - Australien

7. Jordi Tixier - Frankrig

8. Zach Osborne - USA

9. Bastian Bøgh Damm - Danmark

10. Dennis Ullrich - Tyskland

 

Dermed slutter Holland og Belgien á point, så der er lagt op til et drama i morgen, for Team USA er heller ikke langt efter. Australien og Italien tog de sidste pladser i top 5.

 

Resultat, samlet, kvaldag:

1. Belgien

2. Holland

3. USA

4. Australien

5. Italien

6. Letland

7. Frankrig

8. UK

9. Danmark

10. Schweiz

 

Find alle resultater fra dagen her: http://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

Og husk at følge med live og gratis i morgen på Eurosport.dk fra klokken 13!

 

Foto: Steffen Schollbach / Pixel-cross.com

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.