Magisk MXoN for Danmark!

29/9/2019

 

... selvom vejret måske ikke var så magisk endda. Det tunge sand i Assen stod i hvert fald for skud, da regnen silede ned over banen hele dagen, og det var da også noget der kom til at spille ind, da først årets Motocross of Nations skulle afgøres. Heldigvis, så har vi set en regndråbe før, her højt mod nord, og det viste Team Danmark da også, med deres flotte præstationer.

 

Heat 1

Der var lagt op til et brag, og alt kunne ske, da første heat rullede, og det var da også en af de store stjerner, der skød frem i spids. Tim Gajser kørte sig nemlig i front, efter at have passeret en ellers stærkt kørende Jorge Prado, og så blev han ellers der, resten af heatet. Prado kæmpede, og viste at han skal tages alvorligt til næste år på 450’eren, men bagfra åd Jeffrey Herlings sig stille og roligt op igennem feltet. Han nåede op som nummer 2 over stregen. Jeremy Seewer og Gautier Paulin tog de sidste pladser i top 5. Thomas Kjer Olsen var samtidig fortræffelig, og under de svære betingelser, så formåede han at køre ind som nummer 8, og det var samtidig også den bedste placering fra en MX2-kører. Stefan Kjer Olsen kæmpede også, men med tre omgange igen, døde hans motorcykel desværre. Team USA havde et forfærdeligt heat, der startede med at Justin Cooper og Jason Anderson styrtede sammen.

 

Heat 2

Og så var der lagt op til et brag i andet heat. Et brag, med et par nye deltagere – en af dem var, Glenn ”The Hoff” Coldenhoff, og igen skulle han blive MXoN’s helt store oplevelse. Han styrede sikkert op på førstepladsen, og blev der til mål, og allerede her, lugtede det af hollandsk sejr på hjemmebane, som de fleste nok havde regnet med. Pauls Jonass tog andenpladsen, imens Shaun Simpson tog tredjepladsen, og hjalp team GB tilbage på sporet, efter et svært første heat. Harri Kullas chokerede alle med en fjerdeplads, imens Zach Osborne endelig hentede et godt resultat for team USA. Thomas Kjer Olsen var igen legendarisk rundt på banen, og efter en sej kamp, så sluttede han som nummer 8 igen – hvilket betød at han vandt samlet i MX2-klassen på dagen! En genial bedrift af Thomas! Bastian Bøgh Damm kørte dog også genialt, og med en plads som nummer 18, så var Danmark pludselig oppe på syvendepladsen inden sidste heat!

 

Heat 3

Så skulle det afgøres, og som ventet, så blev det en hollænder der skød frem i front. For Glenn Coldenhoff var dagens mand, og han gav aldrig spidsen fra sig, da han først havde fået den. Og da Jeffrey Herlings igen pløjede sig op igennem feltet – ad to omgange, efter to styrt – og endte som nummer 4, så kunne hollænderne tage en knusende sikker sejr. Tim Gajser tog andenpladsen i heatet, foran Pauls Jonass. Stefan Kjer Olsen knoklede sig igennem på en flot 19. plads, imens Bastian Bøgh kom i mål som nummer 24. Det var nok til at give Danmark en placering som nummer 10! (Foran både Sverige og Norge. 10hif9s.) Et superbt resultat af de danske drenge. 

 

Thomas Kjer Olsen: ”Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre måde at slutte sæsonen på. At slutte som bedste MX2'er er fantastisk - det er hvad jeg håbede at gøre, men når forholdene er som i dag, så er intet sikkert. Vi havde så meget regn at det er svært at tro. Jeg prøvede virkelig at holde fokus på at køre så godt som jeg kunne. Sandet var så dybt nogle steder, at du virkelig skulle holde fokus overalt. Forholdene var endda endnu på 250'erne, men min cykel var perfekt i begge heat. Jeg kørte fordi nogle 450'ere, og det var ret fedt, men jeg er bare glad for at jeg ikke kom ud for noget. At køre imod 450'erne er hårdt, men begge heat gik godt. Det er en fantastisk måde at slutte sæsonen!”

 

Samlet

Alle resultaterne lagt sammen, så ender årets Motocross of Nations således:

1. Holland

2. Belgien

3. GB

4. Estland

5. Frankrig

6. USA

7. Tyskland

8. Letland

9. Spanien

10. Danmark

 

Samlet, MXGP:

1. Tim Gajser - Slovenien

2. Jeffrey Herlings – Holland

3. Jeremy Seewer – Schweiz

4. Jorge Prado – Spanien

5. Jeremy van Horebeek – Belgien

6. Jason Anderson – USA

7. Tom Koch – Tyskland

8. Håkon Fredriksen – Norge

9. Tanel Leok – Estland

10. Gautier Paulin – Frankrig

16. Stefan Kjer Olsen – Danmark

 

Samlet, MX2:

1. Thomas Kjer Olsen - Danmark

2. Calvin Vlaanderen – Holland

3. Alvin Östlund – Sverige

4. Kevin Horgmo – Norge

5. Adam Sterry – GB

6. Jago Geerts – Belgien

7. Kyle Webster – Australien

8. Rene Hofer – Østrig

9. Valentin Guillod – Schweiz

10. Priit Rätsep – Estland

 

Samlet, Open:

1. Glenn Coldenhoff - Holland

2. Paul Jonass – Letland

3. Shaun Simpson – GB

4. Harri Kullas – Estland

5. Zach Osborne – USA

6. Jordi Tixier – Frankrig

7. Dennis Ullrich – Tyskland

8. Kevin Strijbos – Belgien

9. Bastian Bøgh Damm – Danmark

10. Regan Duffy - Australien

 

Foto: Juan Pablo Acevedo 

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.