top of page

Jens B. Skovsen fik CMCDN sølv


Team Specialmonterings Jens Bakmand Skovsen var en del af det danske hold der hentede en sølvmedalje hjem til Danmark i 72+ klassen ved dette års Classic Motocross des Nations (CMCDN).

Det traditionsrige løb blev kørt på den hollandske bane Marum og i 72+ klassen var Jens Bakmand Skovsen på hold med Martin Petersen, Bendt Perus, og Ebbe Jørgensen. Et hold som altså formåede at hente en sølvmedalje hjem blandt de fremmødte nationer. Guldet gik til Sverige og Bronze til Holland.

Det havde regnet en del op til løbet, og banen var en smule fugtig, men tørrede hurtigt op, så de gamle Classic maskiner kunne styres rundt i det tunge hollandske sand.

Jens Bakmand Skovsen selv har ikke haft den bedste optakt til løbet, da han stadigvæk døjer lidt med skaderne efter at have kørt på et træ i Holland, og af samme årsag heller ikke har været top-klar til årets DM afdelinger. Men selvom man kører i 72+ klassen, så hopper man på motorcyklen alligevel – lægen har jo bare sagt, at Jens skal stoppe hvis det gør for ondt.

Jens Bakmand Skovsens plan er at træne kondi til vinter, og så er det skrevet i kalenderen, at Classic EM køres i Belgien, England og Tjekkiet næste år, mens CMCDN køres i Tyskland i 2020.

Danmark fik i øvrigt også en bronzemedalje i 50+ med Jan William Nielsen, Flemming Vad, Henrik Andreasen og Johannes Morgan Hau. Se alle resultater her: https://bit.ly/2oonCnV

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page