Internationalt gør godt

12/12/2019

Hvorfor er det godt for de hurtige småfolk herhjemme at komme ud og køre med i EM, imod kontinentets bedste? Det kunne vi godt tænke os at vide, derfor spurgte vi for Motorbladet, dem der må vide det bedst – nemlig nogle af dem der har deltaget i EM-stævner udenfor Danmark i år! For hvad er det fedeste ved at køre EM, fremfor at køre i Danmark? Og hvad er det vigtigste de har lært, ved at være ude og køre EM?

 

---

 

Mads Bengtson: ”Det er rigtig fedt at køre på nogen fede baner, og så får man bare mange rigtig gode venner, når man sådan mødes rundt omkring på alle banerne. Der skaber også et godt sammenhold med de andre, ligesom man også møder mange andre, fra mange andre lande, som man kan være sammen med. Det giver noget ekstra at køre i udlandet, for der er altid kamp hele vejen ned igennem, og så er det fedt, når bommen er fuld. Der er altid en man kan kæmpe med, og man lærer meget, når konkurrencen er så hård.”

 

---

 

Frederik Stampe: ”Det fedeste ved at køre EM, er at man kører mod så mange kørere, der er på et højere niveau end i Danmark. Og så er det ekstra sjovt at være sammen med de andre danskere, når man er i udlandet! Jeg har lært at uanset hvor god man synes man er, så er der altid et niveau over, og det giver meget for erfaringen.”

 

---

 

Martin Lysdal: ”Det har været en kæmpe oplevelse at køre EM. Hård konkurrence, og så var det udfordrende baner vi kørte på, ligesom at der var godt kammeratskab på tværs af landene. Jeg har fået mere tro på mig selv og der er kommet mere fart på raceren, for der bliver kørt stærkt derude! Og det har bare været en fed oplevelse, så jeg glæder mig til 2020!”

 

---

 

Jacob Bloch: “Det er nogle hårde gutter man kommer op imod til EM, og en stor oplevelse at komme til andre lande at køre og lære at snakke mere engelsk. Det har gjort, at jeg har lært at køre stærkere og har rykket mig på farten. Jeg føler mig også mere klar til 2020 nu, og ved jeg hvad det går ud på og at der skal trænes hårdt for at være med i den sjove ende af flokken. Min målsætning for 2020 er top 10 i 65-klassen. Men vi tager et løb ad gangen, så må vi se hvad det kan række til!”

 

---

 

Lucas Vissing: “Det at køre EM er federe, fordi der næsten altid er fuld bom, der er rigtig mange gode kørere, og så fordi det bliver kørt over 2 dage. Man lærer også at man skal passe på sine ting, og man lærer at man ikke kan slappe af på noget tidspunkt, for der er altid nogen lige efter en. Man lærer at køre rigtig tæt, når der er så mange og at være helt klar når det gælder!”

 

---

 

Gustav Thomsen: “Det er bare en fed fornemmelse at pakke bilen og køre afsted til et EM for at dyste med alle de bedste. Jeg er altid lidt mere nervøs når dagene til et EM starter, da jeg ved at man skal køre hurtigt bare for at være med, og for at få lov at køre heat. Banerne man kommer til er næsten altid mega fede, og stemningen er fed. Alle vi danske drenge leger, hygger og holder sammen – også selvom vi kører i samme klasse. Man kommer altid hjem og kender de andre bedre end da man tog afsted, og det er fedt! Presset er stort til EM, og især hvis man holder bag en fuld bom på Lommel. Det hjælper på nerverne når man skal køre DM og andre løb i Danmark. Jeg har aldrig været så vild med starter, men det er blevet bedre efter at have kørt EM. Alle kører bare mega stærkt!”

 

---

 

Magnus Gregersen: ”Fremfor Danmark, har EM været federe ved at man kører imod nogen hurtigere kørere, og man har fået meget mere udfordring af at køre i udlandet fremfor herhjemme. Jeg er blevet hurtigere, fordi jeg har kørt med hurtigere kørere og kæmpet noget mere i udlandet end i Danmark. Det er også federe at man er flere til start end man er til Danmarksmesterskabet, og så er det også federe at det er en hel weekend, fremfor kun en dag!”

 

---

 

Lucas Bruhn: ”Det fedeste har helt klart været en masse spænding, en masse store internationale løb, gode crosskørere fra hele verden, og også at kunne få kørt nogle pokaler hjem, fra både EM og ADAC MX Masters! Jeg har lært en hel masse af at være ude i hele verden og køre mod de allerbedste fra hele verden, og at kunne lære at håndtere, at kunne håndtere alt den spænding og nervøsitet.”

 

---

 

Mads Fredsøe: ”Det fedeste ved at køre EM, fremfor i Danmark, er helt klart at der er meget højere konkurrence og alle banerne er meget federe. Der bliver gjort meget mere ud af løbene. For eksempel er der kvalheat og mange flere træninger, så man kan lære banen bedre at kende, inden man skal ud og køre løbene. Og selvfølgelig fællesskabet. Man lærer mange nye mennesker at kende. Man lærer hvordan det er at køre store løb – hvis jeg nu en dag skal op og køre VM, så har jeg været ude og prøve og køre alt det, alle dem der kører VM gør. For eksempel kvalheat og kval’ til kvalheatet og så videre, og det får man ikke mulighed for at køre i Danmark.”

 

---

 

Jakob Frandsen: ”Der fedeste ved at have kørt EM er, at jeg har prøvet at køre på en masse fede baner rundt omkring i Europa. Og at der hele tiden er nogen at kæmpe med når man kører. Og så selvfølgelig at det er nogle store løb, hvor der sker en masse. Jeg har lært en masse ved at køre EM. For eksempel ikke at være så nervøs når jeg skal ud og køre heat. Og det med at der hele tiden er nogen der kører hurtigere, har gjort at jeg selv har rykket mig. Så alt i alt har det været super fedt at køre EM!”

Please reload

Untitled-1.png
Sponsorer
BKJ emblem (2).png
stratus logo.jpg

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.