• TørringMX

TKO på pletten til DM-finalen


I en pressemeddelelse fra Tørring MX teamet lyder det, at den nykåret europamester Thomas Kjer Olsen kommer til start i MX1 klassen til DM finalen.

Tørring MX er glade og stolte over at kunne præsentere den nykårede europamester i EMX250-klassen, Thomas Kjer Olsen, som team-kører til årets sidste afdeling af DM-A, d. 11. september på Nisseringen ved Næstved.

Thomas Kjer Olsen, også kendt som ”T.K.O”, har haft et imponerende år, der udover en EM-titel i den absolut stærkeste klasse, tæller sejre i ADAC MX Masters, samt blændende kørsel i VM - en serie han tilsluttede sig straks efter at have sikret sig EM-titlen. Her har han vist blændende kørsel, og imponerede alle, da han allerede i hans første afdeling, lå til en samlet tredjeplads indtil få omgange før tid. Han endte ét point fra podiet, og viste, at Danmark i den grad kan glæde sig til at overvære MXGP i 2017.

Thomas skal til DM deltage for Tørring MX i MX1-klassen på sin Husqvarna FC350, og stiller derfor op til direkte duel med sin storebror, den øjeblikkelige 2’er i mesterskabet, Stefan Kjer Olsen.

Tørring MX glæder sig til at byde fans velkommen til en opvisning af motocross på højeste niveau.

Foto: Youthstream 2016 @ M. Zanzani

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.