• DMU

Sprudlende DM cross i Svendborg


Årets anden afdeling af PSE-Parts DM Motocross-serien blev denne søndag afviklet på Svenborgbanen, og landets bedste motocross-kørere gav det sydfynske publikum en ordentlig en på opleveren. Der var fuldt hus på drama kontoen, da der både var favorit-styrt, stærke opkørsler og tætte kampe mens motorcykler og mandskab fløj igennem luften.

Kjer Olsen udbyggede føringen i MX1 I MX1 klassen tegner der sig et billede af, at guldkampen kommer til at stå imellem Stefan Kjer Olsen og Nikolaj Larsen. Stefan Kjer Olsen kom til Svendborg med den røde frontnummerplade, som beviset på at han førte i den samlede stilling. Nikolaj Larsen gik all-in på at snuppe føringen, men da Larsen styrtede tidligt i første heat, så Stefan Kjer Olsen hurtigt muligheden for en udbygning af føringen, og greb den. Stefan Kjer Olsen vandt det første MX1 heat, og det var endda på trods af, at han faktisk også lavede et mindre styrt. Larsen kom i mål som nr. 3, lige i baghjulet på Benjamin Strate, der også kørte et stærkt heat.

I dagens andet MX1 heat satte Nikolaj Larsen tingene på plads, og med en rimelig komfortabel sejr viste han, at det var ham der er forsvarende mester. Stefan Kjer Olsen blev nr. 2, mens Simon Wulff fra Randers også ved denne afdeling blandede sig i toppen og blev nr. 3 i heatet. De heatplaceringer gav Stefan Kjer Olsen den samlede sejr på dagen, foran Nikolaj Larsen og Benjamin Strate. Stefan Kjer Olsen fører dermed stadigvæk den samlede stilling foran Nikolaj Larsen, og med Simon Wulff som nr. 3.

Dagens mest uheldige mand var uden tvivl lokale Rasmus Johansen, som ingen point havde efter første DM afdeling pga. maskinskade, og som igen måtte udgå af andet heat med et flækket stempel i Svendborg.

Gryning suveræn i MX2 I MX2 klassen var det ventet, at der ville blive hård kamp om top-placeringerne, after at flere favoritter havde uheld ved første afdeling. Der blev også gået til stålet, men Mathias Gryning viste sig simpelthen for stærk, og med to heatsejre kunne han både kåres som vinder på dagen, og han kunne beholde den røde frontnummerplade som synligt bevis på, at han fører klassen.

Mads Sjøholm afviger heller ikke fra den samlede placering som nr. 2 i mesterskabet. Det sikrede han sig efter to flotte heat, hvor han blev nr. 3. Nicklas Haagensen indtager stillingens samlede 3. plads efter 6 - 5 heatplaceringer i Svendborg.

Lokale Tonni Andersen var med til at give publikum fuld valuta for pengene i MX2 klassen. Først da han tabte sin nakkekrave, og stoppede op for at finde den, og dermed undgå udelukkelse, i første heat, og bagefter da han formåede, at blive nr. 2 i dagens andet MX2 heat.

Toppen fordelte Junior U 18 pointene Søren Rasmussen, Jesper Kristensen og Oliver olsen kom til Svendborg som den førende trio i support-klassen Junior U18 125cc, og i dagens samlede resultat fordelte de også top-3 placeringerne på præcis samme måde imellem sig. Det kan få det til at lyde som en kedelig omgang, men det var langt fra tilfældet, idet der blev kørt utroligt tæt i kampen om de vigtige point. Søren Rasmussen, Jesper Kristensen og Oliver olsen tager dermed kampen videre til næste DM afdeling i Holstebro, som værende nr. 1, 2 og 3 i nævnte rækkefølge.

Kampen for samtlige kørere tager kun en kort pause, inden næste afdeling i Holstebro den 11. juni, og her er det en af Danmarks dybeste sandbaner der venter, så det bliver en krævende omgang for landets bedste motocross-kørere.

Hele løbet kan genses på DR.dk TV.

#dma #pressemeddelelse

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.