• Mikkel591

Stærke danskere i Loket!


MXGP er tilbage i Europa, og ikke nok med, at MXGP og MX2-klasserne skal udkæmpe endnu et slag om pointene, så skal EM for 65 og 85 også afgøres. Der er fire danskere på pletten, og de skulle i ilden for første gang i dag.

Vi starter dog ud i den store klasse, for der udviklede det sig som sædvanlig til en duel imellem Jeffrey Herlings og Antonio Cairoli - en duel som italieneren for en gangs skyld trak sig sejrrigt ud af. I hvert fald kører Tony til bommen først i morgen, imens Jeffrey måtte nøjes med andenpladsen. Tim Gajser blev sidste mand i top 3.

Thomas Kjer Olsen havde ikke de bedste GP'er i Indonesien, så derfor er danskeren på udkig efter oprejsning. En mission der startede lovende, med en tredjeplads i kvalheatet i dag. Det var dog hans teamkammerat Thomas Covington der var hurtigst, og sikrede sig pole, foran Jago Geerts.

Resultat, kval, GP Tjekkiet:

MXGP:

1. Antonio Cairoli - KTM

2. Jeffrey Herlings - KTM

3. Tim Gajser - Honda

4. Max Anstie - Husqvarna

5. Clement Desalle - Kawasaki

MX2:

1. Thomas Covington - Husqvarna

2. Jago Geerts - Yamaha

3. Thomas Kjer Olsen - Husqvarna

4. Ben Watson - Yamaha

5. Adam Sterry - Kawasaki

For 65cc og 85cc-klasserne, blev lørdagen brugt på at køre det første gældende heat, og det var med stærke danske præstationer. Jakob Madsen har kæmpet med skader og uheld igennem hele kvalifikationen, men danskeren kom med alligevel, og da det gjaldt i dag, så satte han trumf på. Hurtigste tid i tidskvalen, blev vekslet til en fornem tredjeplads i det første heat i dag. Den danske drøm om medaljer for andet år i træk, lever i bedste velgående! Flot! Jakob Frandsen kørte også godt, og sluttede som nummer 20.

I 85cc var Tobias Caprani eneste dansker, og han gjorde det igen flot, med en plads som nummer 13 i det ekstremt stærke felt. Det er fantastisk, at vi i et så lille land, kan have så mange talenter, der bliver ved at vælte frem.

Du kan se højdepunkter fra dagens race her:

65:

MXGP/MX2:

85cc:

Alle resultater her: http://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

Foto: Juan Pablo Acevedo

#mxgp #mxgptjekkiet

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.