• Mikkel591

Tonni 3'er på Glen Helen


Det er efterhånden blevet en tradition, at Tonni Andersen er en af deltagerne i pro-klassen til World Vet på Glen Helen Raceway i USA - og i år var da heller ingen undtagelse. Og det var med dansk succes til følge, da 30+ pro-klassen skulle afgøres, for Tonni kørte en samlet tredjeplads hjem, med placeringer som nummer 2 og nummer 3. For at sætte tingene i relief, så blev klassen vundet af Josh Grant, der vandt begge heat.

World Vet er - som navnet antyder - et løb for veteraner, med hundredvis af deltagere fra hele verden. Der køres i stort set alle aldersgrupper og på alle niveauer, hvoraf pro-klasserne er det store tilløbsstykke, med mange store navne på startlisten.

Se flere resultater fra World Vet her: https://motocrossactionmag.com/2018-world-vet-championship-day-twos-big-winner-was-josh-grant/

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.