• Mikkel591

Mark Sørensen håber på forbedring


Mark Sørensen har haft en 2018-sæson uden skader, og nu venter 2019 lige rundt om hjørnet. Vi stillede ham derfor et par spørgsmål, om hvad der kommer til at ske i år. Her er hvad han svarede.

Mark Sørensen: "Forberedelserne op til sæsonen har jeg ikke kunnet klage over. Endelig en vintersæson uden skade, som jeg skulle komme mig over først. Og derfor kunne jeg stille til start til første DM-afdeling, frisk som aldrig før. Hvilket også resulterede i, at jeg kørte fra første afdeling som nummer 10. Herefter gik sæsonen både op og ned. Jeg udgår desværre af et heat, da jeg kører mousse og dæk af bagfælgen på Hedeland. En hel del kørsel på hårdbane, som sætter mig på prøve. Mine konkurrenter kører ufattelig hurtigt her, og måske er de bare bedre til at koble hjernen fra og bare vride det håndtag rundt. Men overall slutter jeg DM-sæsonen af som nummer 13, hvilket jeg er okay tilfreds med, og endelig en sæson hvor jeg fuldfører hele sæsonen under skader. Øvrige resultater i 2018: Vinder af Lytzen Car Cup. 2. plads ved AH-Racing Cup.

Vinteren er gået med at få styr på sidste del af min uddannelse, nemlig bachelorprojektet, som har taget en del tid. Men konditionstræningen er ikke blevet glemt, langt fra. Vækkeuret har været sat tidligt om morgenen, for at kunne få nogle kilometer i benene, inden skoledagen ventede. I skrivende stund er jeg endelig blevet færdig med min uddannelse, og motocross-træningen er så småt taget hul på igen, hvilket har været fantastisk! Så nu venter der mange træningstimer forude, på nakken af maskinen, så jeg kan være fit for fight til første DM-afdeling i Næstved.

Sæsonen 2019 kommer igen til at foregå på KTM, og for hvem kan snart offentliggøres. De sidste forhandlinger er så småt ved at falde på plads. Derudover bliver der arbejdet på højtryk med at skabe nye forbindelser og vedligeholde de gamle sponsorer, som er så fantastiske at støtte op om mine drømme. I sæsonen vil jeg deltage i alle de løb, som er mulige herhjemme i Danmark, og håbe på det bedste resultat. Målsætningen for DM er igen en top 15, dog gerne højere, men nu må vi se om det kan lade sig gøre i det skarpe felt. Til sidst vil jeg gerne sige stor tak til mine sponsorer i 2018: Jammerbugt kommune, Sparekassen Vendsyssel, Murermester Jonas Kindberg, Black Sheep MX Soap, Dansk 2-takt Service, Pia Henriksen Massage, EasyMX, FriFugl, Stratus, Frisør Trine Rosenkrantz, Triathlon for Alle."

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.