• Mikkel591

Sjøholm glad for første A-DM heatsejr


Mads Sjøholm har været godt kørende hele sæsonen, men i Svendborg satte han trumf på, og tog karrierens første sejr i et A-heat. Vi fik derfor et par ord fra ham, ovenpå femte afdeling af DM.

Mads Sjøholm: "Søndagens løb gik overordnet set godt. Der skal siges stort tak til MCS for at have gjort et godt stykke arbejde med banen – det er de bedste forhold, jeg har prøvet til et A-DM. Jeg er stadig ikke tilfreds med det første heat; men eftersom jeg ikke kan lave om på det, må jeg bare kigge fremad. Når man ser på andet heat, så var det en lille drengedrøm, der blev til realitet. Jeg har været tæt på at vinde et heat mange gange, så at det endelig skete, vil jeg bestemt ikke klage over. Selvom banen bliver anderledes til løb (ligesom alle andre baner), så glæder jeg mig bestemt til finalen d. 22/9 på hjemmebane i Sønderborg. Jeg vil anbefale alle sønderjyder (og ikke mindst resten af DK) til at komme og kigge. Nu står den på 450’er til ADAC i weekenden, og så kommer jeg tilbage på 2-takteren i næste uge. Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle der støtter mig, navnlig familien, OC Racing, BvZ Racing, KS Vagt og KG Import."

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.