top of page

Pigerne høstede flere point


Der var igen bud efter de danske piger og EMX250-drenge i dag i Mantova, efter et par dages pause, og der var nok engang danske point på kontoen.


Sara Andersen var atter godt kørende i det italienske, men desværre så missede Sara podiet med en enkelt placering, for andet GP i træk. I det hele taget var top 10 utrolig tæt i dag, og skønt Line Dam sluttede dagens GP som nummer 8, så var hun ikke langt fra dem der sluttede lige foran. Malou Jakobsen fik igen point i begge heat, og sluttede dagens GP som nummer 14. Der var desværre ikke point til Laura Raunkjær i denne omgang, men hun kan glæde sig over det ene point fra VM-debuten i lørdags. Det var samtidig sidste GP for pigerne i Mantova for denne gang. Sidste afdeling køres når vi kommer til Arco di Trento i november.


I EMX250 havde Danmark igen Bastian Bøgh Damm og Magnus Smith til start. Bastian kørte gode tider, men kæmpede stadig lidt med det hele, selvom det danske talent holdt sig kørende igennem begge heat og fik point i begge. Magnus startede også dagen i fin stil, efter en bragende flot debut i lørdags, men desværre styrtede han i første heat, og det kostede ham dagen. Han skulle dog være klar til at køre ADAC MX Masters i den kommende weekend.


Du kan finde alle resultater her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

Højdepunkter finder du her: https://www.youtube.com/c/motocross/videos


Husk at du kan se VM MXGP og MX2, live og gratis, på Dplay i morgen klokken 12! (Jo flere seere, jo nemmere får vi ved at overbevise Discovery om, at vi også skal vise WMX etc. i fremtiden. Just sayin'!)


Foto: Infront Moto Racing 2020 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page