top of page

Skadesplaget første A-sæson for Nyvang


For Mikkel Nyvang skulle 2020 være den første sæson rent i A-klassen, men den blev desværre plaget - ikke bare af virus-pandemi - men også af en skulder, der gjorde årets DM-afdelinger til et spørgsmål om at gennemføre, fremfor at kæmpe sig frem i klassementet. Vi har lige fået en lille status fra Mikkel, ovenpå en skadesplaget sæson, der nu ender i en endnu mere skadesplaget vinter.


Mikkel Nyvang: "Der er ikke så meget at skrive om min 2020-sæson. Jeg bøvlede desværre med min skulder i de to afdelinger der var at køre, så målet endte med at være bare at gennemføre. Jeg havde problemer med at den gik halvt ud led flere gange når jeg kørte, så det endte desværre med slet ikke at være sjovt til sidst. Det er en skade jeg har kæmpet med i noget tid efterhånden. For 8 år siden rev jeg min venstre skulder af led. Jeg fik den først på plads efter mange timer, og under minutters operation i fuld narkose. Og det er desværre kun blevet værre siden dengang. Til sidst kunne jeg ikke engang løfte armen efterfølgende, når jeg havde kørt bare et enkelt heat. Derfor blev jeg opereret i onsdags, hvor de blandt mange andre ting, fastgjorde mere væv på min ledlæbe, da den var meget beskadiget på forsiden. I det hele taget var beskeden, at min skulder var noget mere ødelagt end først antaget. De havde haft folk på 60 år inde, med mere friske skuldre end min. Nu er jeg så opereret, og skal have i ro i minimum 6 måneder, og så må vi se hvordan det heler. Jeg gør alt for at kunne vende tilbage igen, men jeg ved først mere om 3 måneder fra nu. Min plan for 2021 er allerede lagt, med genoptræning og en forhåbentlig hurtig tilbagevenden. Det er ikke første gang jeg holder en så lang pause fra cross, så jeg har masser af tid til at opbygge en masse motivation, til at vende stærkt tilbage! Når jeg er tilbage på cyklen igen, så bliver det dog lidt anderledes end de sidste par år ..."


Foto: Klaus Rasmussen

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page