top of page

Spænding i Millville - Point til Jørgensen


Den amerikanske Pro Motocross-karavane var i går rykket en tur til Millville, og det blev igen en spændende affære - en affære der heldigvis bød på point til danske Mathias Jørgensen, efter et par afdelinger med massive udfordringer.


250 Class

I andet heat lykkedes det nemlig den danske lykkeridder, at snige sig ind i top 20, så der var et enkelt point på kontoen til Mathias, efter dagens strabadser. Sejren gik dog imidlertid til en anden europæer, nemlig til Dylan Ferrandis, der nappede to heatsejre, og den røde nummerplade tilbage. Brødrene Martin - der jo som bekendt er vokset op på Spring Creek i Millville - nappede de to sidste pladser på podiet, imens Jett Lawrence og Justin Cooper lukkede og slukkede i top 5.


Resultat, Millville:

1. Dylan Ferrandis - Yamaha

2. Jeremy Martin - Honda

3. Alex Martin - Suzuki

4. Jett Lawrence - Honda

5. Justin Cooper - Yamaha

6. RJ Hampshire - Husqvarna

7. Hunter Lawrence - Honda

8. Jo Shimoda - Honda

9. Mitchell Harrison - Kawasaki

10. Derek Drake - KTM

22. Mathias Jørgensen - Kawasaki


Samlet:

1. Dylan Ferrandis - 257p

2. Jeremy Martin - 254

3. RJ Hampshire - 202

37. Mathias Jørgensen - 4


450 Class

Tingene spidser til i den store klasse. Det står mere end klart, efter gårsdagens afdeling. Adam Cianciarulo er ved at have kørt sig varm, og han nappede to heatsejre i går, og derved den samlede sejr på dagen. Blake Baggett og Justin Barcia tog de sidste pladser på podiet, med Chase Sexton og Eli Tomac som resten af top 5. Zach Osborne, der ellers fører serien, stødte ind i problemer i andet heat, og hans forspring skrumpede betydeligt.


Resultat, Millville:

1. Adam Cianciarulo - Kawasaki

2. Blake Baggett - KTM

3. Justin Barcia - Yamaha

4. Chase Sexton - Honda

5. Eli Tomac - Kawasaki

6. Marvin Musquin - KTM

7. Christian Craig - Honda

8. Joey Savatgy - Suzuki

9. Max Anstie - Suzuki

10. Zach Osborne - Husqvarna


Samlet:

1. Zach Osborne - 235p

2. Adam Cianciarulo - 220

3. Marvin Musquin - 215


Du kan finde alle resultater her: http://americanmotocrossresults.com/


Højdepunkter skulle blive tilgængelige her: https://www.youtube.com/c/AmericanMotocross/videos


Tre afdelinger er der tilbage i USA!


Foto: Brown Dog Wilson

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page