top of page

Årets sidste GP blev et fænomenalt brag!


Som for lige at minde os om hvad vi kommer til at mangle de næste alt for mange måneder, blev årets VM-serie sendt i historiebøgerne for fuld musik, med det ene mere hæsblæsende heat efter det andet.


MX2

William Kleemann kørte sig bedre og bedre i løbet af weekenden, og leverede sin bedste præstation i andet heat, hvor hans tider var til point, men hvor han desværre måtte arbejde sig op igennem feltet. En fin slutning på en flot sæson for William, der har taget et kvantespring tempo- og selvtillidsmæssigt, og vi krydser både fingre og tæer for, at det lykkes at få stablet en VM-sæson på benene igen næste år.


Kampen om sølvmedaljen udviklede sig til et episk drama i toppen, hvor Simon Längenfelder tog første heat, lige nøjagtig for næsen af Thibault Benistant og Jago Geerts, efter en dramatisk afslutning, hvilket sendte tyskeren op på sølvpladsen inden sidste heat. Men så besluttede han sig for at svinge hammeren en sidste gang i MX2, Jago Geerts. For med en sublim indsats kørte han sig op fordi den ene efter den anden og vandt heat, GP'et, og også sølvmedaljen. Han forlader klassen med hovedet højt. Längenfelder tog andenpladsen på dagen, og bronzen i mesterskabet, mens Andrea Adamo blev nummer 3 på dagen, og allerede var verdensmester inden GP'et i dag.


Resultat, GP England:

1. Jago Geerts - Yamaha

2. Simon Längenfelder - Gasgas

3. Andrea Adamo - KTM

4. Kay de Wolf - Husqvarna

5. Thibault Benistant - Yamaha

6. Liam Everts - KTM

7. Roan van de Moosdijk - Husqvarna

8. Kevin Horgmo - Kawasaki

9. Camden McLellan - Honda

10. Andrea Bonacorsi - Yamaha


Samlet:

1. Andrea Adamo - 826p

2. Jago Geerts - 759

3. Simon Längenfelder - 755

18. Mikkel Haarup - 170

27. William Kleemann - 40

76. Magnus Smith - 1


MXGP

Og der blev ikke holdt igen i den store klasse heller. Tim Gajser var dog den helt store oplevelse, og det lover godt for 2024, at TiGa lige nåede at genfinde storformen. Efter to strålende og spændende heat, kunne Gajser tage sæsonens første 1-1 og anden GP-sejr. Andenpladsen på dagen tog Jeremy Seewer sig af, mens Romain Febvre tog sidste plads på podiet. De to heat var fantastiske, men sluttede ikke heldigt for Jorge Prado, der dog jo som bekendt allerede var kronet inden vi gik i gang. Febvre tog sølvmedaljen, mens Seewer fik bronzen.


Resultat, GP England:

1. Tim Gajser - Honda

2. Jeremy Seewer - Yamaha

3. Romain Febvre - Kawasaki

4. Glenn Coldenhoff - Yamaha

5. Ruben Fernandez - Honda

6. Calvin Vlaanderen - Yamaha

7. Pauls Jonass - Honda

8. Tom Koch - KTM

9. Valentin Guillod - Honda

10. Jorge Prado - Gasgas


Samlet:

1. Jorge Prado - 921p

2. Romain Febvre - 854

3. Jeremy Seewer - 759

66. Mathias Jørgensen - 2


EMX125

I 125-klassen var Janis Reisulis allerede kåret som mester i går, men det stoppede ikke letten i at sætte trumf på, og vinde andet heat og GP'et også i dag. Mads Fredsøe kørte sig stille og roligt ind i det, men desværre måtte danskeren en tur i jorden, da han var på vej forbi tjekkiske Julius Mikula. Mads slutter dog alligevel EM som nummer 7 i klassementet. Nicolai Skovbjerg havde heller ikke den dag han havde håbet på, men en samlet placering som nummer 13, rakte alligevel til en top 10-placering - og nok uofficielt den kører der har overhalet flest i løbet af serien.


Samlet:

1. Janis Reisulis - 413p

2. Mathis Valin - 353

3. Maximilliam Werner - 286

7. Mads Fredsøe - 205

10. Nicolai Skovbjerg - 146

56. Jakob Frandsen - 4


EMX250

Der var ingen danskere til start i dag i EMX250-klassen, der blev vundet af Marc-Antoine Rossi på dagen. Andrea Bonacorsi var allerede kåret som mester inden dagens afdeling.


Samlet:

1. Andrea Bonacorsi - 393p

2. Kay Karssemakers - 362

3. Cas Valk - 339

36. Magnus Smith - 11

50. Magnus Gregersen - 5


Find alle resultater og stillinger her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Tak til alle der har set med discovery+ hele sæsonen! Nu mangler vi bare MXoN!


Foto: Schmicker Racing / Sevenonepictures

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page