top of page

Belgien på pole. Danmark med. USA i tovene

Man kan snakke så meget om det man lyster - Motocross of Nations er årets mest spændende event. Allerede bare på kval'-dagen plejer tingene at eksplodere, og det gjorde de også i dag! Bedst som man troede at man havde regnet det hele ud, så ændrede det hele sig. Vi hæfter os dog ved en fornem dansk indsats på førstedagen, samt de forsvarende mestres kørsel.

MXGP

I MXGP-klassens kval'-heat var det dog franskmændene der sad på tingene. Gautier Paulin kørte sig til en sejr, og henviste derved Jeremy van Horebeek til andenpladsen. Ryan Dungey og Max Nagl tog de efterfølgende pladser, men det var i det hele taget tæt iblandt de første fire. Shaun Simpson sluttede top 5, imens danske Kim Sørensen kørte sig frem som nr. 21.

Kval' MXGP:

1. Gautier Paulin - Fra

2. Jeremy van Horebeek - Bel

3. Ryan Dungey - USA

4. Max Nagl - Tys

5. Shaun Simpson - GB

6. Rui Goncalves - Por

7. Aleksandr Tonkov - Rus

8. Matiss Karro - Let

9. Filip Bengtsson - Sve

10. Davide Guarneri - Ita

21. Kim Sørensen - Dan

MX2

Der skete meget spændende i den lille klasse, især det at Thomas Kjer Olsen kørte sig ind på en plads som nr. 8! Desuden var Antonio Cairoli godt kørende på den mindre maskine, og han vandt foran Glenn Coldenhoff og Jeremy Seewer. Dylan Ferrandis og Tommy Searle lukkede og slukkede i top 5. Amerikanske Jeremy Martin kørte stærkt, men et voldsomt styrt sendte ham ud af kvalen', og næsten USA ud i mørket, Han meldes dog klar til at køre i morgen trods alt.

Kval' MX2

1. Antonio Cairoli - Ita

2. Glenn Coldenhoff - Hol

3. Jeremy Seewer - Schw

4. Dylan Ferrandis - Fra

5. Tommy Searle - GB

6. Harri Kullas - Fin

7. Alex Martin - Pur

8. Thomas Kjer Olsen - Dan

9. Martin Barr - Irl

10. Kaven Benoit - Can

Open

I den åbne klasse tog Kevin Strijbos sejren, og det var samtidig med til at bringe de forsvarende mestre helt til tops. Dean Wilson og Tim Gajser fordelte de næste placeringer imellem sig. Tanel Leok og Steven Frossard rundede top 5, imens danske Stefan Kjer Olsen kørte sig ind som nr. 16.

Kval' open

1. Kevin Strijbos - Bel

2. Dean Wilson - GB

3. Tim Gajser - Slo

4. Tanel Leok - Est

5. Steven Frossard - Fra

6. Dennis Ullrich - Tys

7. Marc de Reuver - Hol

8. Eli Tomac - USA

9. David Philippaerts - Ita

10. Arnaud Tonus - Schw

Nationsklassement

Alt dette betyder at Belgierne kører først til bommen i morgen, efterfulgt af Frankrig og Storbritannien. USA som nr. 8, og Danmark med i A-finalen som nr. 15.

Kval'

1. Belgien

2. Frankrig

3. Storbritannien

4. Holland

5. Italien

6. Estland

7. Tyskland

8. USA

9. Schweiz

10. Rusland

15. Danmark

Bliver det spændende i morgen? Det tør vi godt love!

Foto: Youthstream 2014 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page