Strate tørner ud for GG-Teknik

6/11/2015

Det har længe været meldt ud at Benjamin Strate skal køre i MX1 i 2016, men for hvem har stået hen i det uvisse. Nu er der imidlertid kommet styr på det sidste, hvilket betyder at Benjamin kommer til at repræsentere GG-Teknik fuldt ud i den kommende sæson. Han skal nemlig køre med både motorcykler og udstyr derfra. Vi har fået en status fra ham.

 

Benjamin Strate: "Jeg skal køre fuldt ud for GG-Teknik i 2016. Det er jeg ovenud tilfreds med! Han har givet mig alt hvad jeg skal bruge, og så har jeg fået en meget bedre aftale end man kunne ønske sig. Så det er jeg sikker på bliver rigtig godt! Der er styr på det og GG støtter mig alt hvad han kan. Jeg er sikker på det nok skal blive en kanon sæson og jeg håber da helt klart, at kunne drille lidt oppe i toppen af "kongeklassen". Jeg føler selv at mit setup næste år er i top. Jeg skal som sagt køre for GG Racing, med de fede ZITE-briller, top-affjedring fra KMS og så skal jeg køre med gode Brigdestone-dæk fra Ivans Dækcenter. Til slut vil jeg gerne lige takke alle der har hjulpet mig i 2015! Tusind tak for hjælpen!"

 

Foto: GG-Teknik

Please reload

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.