Årets MX-foto 2015


Der er mange af jer derude, som render og skyder herlige billeder af verdens bedste sport. Og vi vil gerne kåre det bedste billede fra året der næsten er gået! Så send os dit bedste pletskud fra 2015. Uanset om du er prof eller glad amatør. Alle kan deltage! De fem bedste bliver lagt på vores Facebook-side, og så er det ellers op til folket at vælge! Præmien er - udover chancen for at vise dine bedste skud til resten af Danmark - at få billeder i næste års MOTO. Så skynd dig at sende dit billede til os på webmaster@mx-index.dk, eller på Facebook! (Kender du en god fotograf? En der burde deltage? Vis opslaget her til dem/tag dem/send dem en brevdue)

Men, er der så ingen regler? Jo. Se her:

- Kun billeder der har noget med Danmark at gøre bliver accepteret. (Så hvis billedet er af en udenlandsk kører, så skal det være på en dansk bane). Ellers er motivet helt op til dig selv. Bare det handler om motocross. FMX accepteres også.

- Det SKAL være dig selv der har taget billedet. Billeder af dig selv der kører, bliver ikke accepteret, uden fotografens samtykke og vilje til at deltage.

- Vi skal have dit bidrag inden den 22/12 2015.

- Man kan kun deltage med et enkelt billede. Sender du flere, vælger vi det bedste for dig.

- Snyd tolereres naturligvis ikke. Men det ved I jo godt.

- Gør gerne lidt ud af det. Fortæl hvor billedet er taget, og hvad det forestiller, med dine egne ord. Det pynter også i en afstemning.

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.