Retro-ræs i Indianapolis

Imens at VM-kørerne gik til den i Argentina, så rullede den amerikanske supercross-karavane ind i Indianapolis. Og det var med både pomp, pragt og med retro-temaet strålende over landskabet. Cyklerne var klædt i klister fra hedengangne tider, selvom spændingen til slut stod mål med hvad vi efterhånden forventer.
Du kan finde nogle af VitalMX' billeder af det fede retro-tema her
Find 250-finalen her
Find 450-finalen her
450 Class
I den store klasse var alt dog ved det gamle. Ryan Dungey var manden der kontrollerede, og Ken Roczen var ham der prøvede at vælte mesteren af pinden. Et par småfejl kostede dog for K-Roc, der måtte nøjes med andenpladsen til slut. Dungey løb med sejren, imens Jason Anderson tog sig af den sidste podieplacering. Trey Canard og Blake Baggett lukkede og slukkede i top 5.
Resultat, Indianapolis:
1. Ryan Dungey - KTM
2. Ken Roczen - Suzuki
3. Jason Anderson - Husqvarna
4. Trey Canard - Honda
5. Blake Baggett - Suzuki
6. Chad Reed - Yamaha
7. Christophe Pourcel - Husqvarna
8. Justin Brayton - KTM
9. Eli Tomac - Kawasaki
10. Mike Alessi - Honda
Samlet:
1. Ryan Dungey - 303p
2. Ken Roczen - 258p
3. Jason Anderson - 240p
250 East
Efter en kort pause i sidste weekend, var den lille østlige serie tilbage på plakaten i Indianapolis, og indtil videre har den været en sprængfarlig cocktail af forskellige vindere. I går aftes fik vi en ny en af slagsen. Aaron Plessinger overstrålede alle, og tog sin første sejr nogensinde, imens Malcolm Stewart måtte nøjes med andenpladsen. Pro Circuit Kawasakis fill-in kører, Gannon Audette, kørte sig ind på tredjepladsen, på sin første tur på fabriks-raceren. Shane McElrath og Martin Davalos tog de efterfølgende pladser.
Resultat, Indianapolis:
1 Aaron Plessinger - Yamaha
2. Malcolm Stewart - Honda
3. Gannon Audette - Kawasaki
4. Shane McElrath - KTM
5. Martin Davalos - Husqvarna
6. RJ Hampshire - Honda
7. Anthony Rodriguez - Kawasaki
8. Tyler Bowers - Kawasaki
9. Luke Renzland - Yamaha
10. Cedric Soubeyras - Kawasaki
Samlet:
1. Malcolm Stewart - 102p
2. Aaron Plessinger - 92p
3. Martin Davalos - 77p
Foto: VitalMX/GuyB