Gang i løjerne - AMA SX
De amerikanske stjerner var i aftes rykket til St. Louis, hvor vi igen skulle prøve at tage et skridt nærmere en afgørelse. Og der var da - som sædvanlig - spænding på linjen, da det gik løs. Vi har resultater og video til jer!
(Husk ikke at scrolle for langt ned, hvis du ikke vil se resultaterne.)
450 main:
250 East main:
450 Class
I den store klasse er der ikke mange måder at sige det på. Ryan Dungey har været ham de andre skal slå - og det har været noget de andre har kæmpet lidt med. Den situation blev da heller ikke bedre i St. Louis, hvor Dungey tog endnu en sejr, og derved henviste Ken Roczen til endnu en andenplads. Jason Anderson tog sig af tredjepladsen, imens Justin Bogle og Trey Canard, sørgede for lidt rødt i top 5.
Resultat, St. Louis:
1. Ryan Dungey - KTM
2. Ken Roczen - Suzuki
3. Jason Anderson - Husqvarna
4. Justin Bogle - Honda
5. Trey Canard - Honda
6. Chad Reed - Yamaha
7. Eli Tomac - Kawasaki
8. Josh Grant - Kawasaki
9. Justin Brayton - KTM
10. Mike Alessi - Honda
Samlet:
1. Ryan Dungey - 328p
2. Ken Roczen - 280p
3. Jason Anderson - 260p
250 East Class
Den lille østlige har vist sig som en af de mest spændende i mange år, og St. Louis blev da heller ingen undtagelse på den front. Finalen startede med bulder og brag, og der blev kørt om kap for alle pengene. Til slut var det dog Jeremy Martin der løb afsted med sejren, efter at uheld sendte den førende, Malcolm Stewart, ned i rækkerne. Aaron Plessinger tog andenpladsen, og han er derfor kun et enkelt point efter Malcolm i den samlede stilling. Shane McElrath tog sidste plads på podiet, imens RJ Hampshire og Gannon Audette lukkede og slukkede i top 5.
Resultat, St. Louis:
1. Jeremy Martin - Yamaha
2. Aaron Plessinger - Yamaha
3. Shane McElrath - KTM
4. RJ Hampshire - Honda
5. Gannon Audette - Kawasaki
6. Anthony Rodriguez - Kawasaki
7. Alex Frye - KTM
8. Malcolm Stewart - Honda
9. Tyler Bowers - Kawasaki
10. Paul Coates - Honda
Samlet:
1. Malcolm Stewart - 115p
2. Aaron Plessinger - 114p
3. Jeremy Martin - 99p
Foto: VitalMX/GuyB