Ny farve på tapetet


Kim Sørensen er en af dem der altid arbejder hårdt, og til sæsonen 2017, kommer han til at arbejde hårdt i orange. Vi fik en status fra ham på hans 2016, og hvad han planlægger for den kommende sæson.

Kim Sørensen: "2016 forløb egentlig ganske fornuftigt for mig. Jeg havde ikke lige det sidste til at presse de allerforreste, men jeg klarede dog at lave stabile heat hele sæsonen igennem. Jeg savnede sandbanerne, hvor jeg formentlig kunne have lavet endnu bedre resultater. Men alt i alt en god sæson. 2016 blev også året, hvor jeg blev færdig som fysioterapeut. Til sæson 2017 er jeg skiftet til en anden racer. Jeg skal i 2017 køre på KTM for MA-Engines. Det er et samarbejde jeg ser rigtig meget frem til. Mikael og jeg har gennem de sidste 3 år haft et tæt samarbejde, omkring affjedring og motoropsætning. Så derfor var det tiltalende for mig at skifte fuldt ud, over til MA-Engines og få fuld support derfra. Så lige pt. går tiden med at arbejde, fysisk træning og at få kørt så meget som muligt. Senere på foråret intensiverer jeg træningen på mx'eren, så vi er helt klar til løbene, der venter. Jeg skal fortsat køre A-DM + enkelte ADAC, samt diverse løb i DK. Til efteråret håber jeg igen på at kunne køre lidt SX. Jeg stiller også op til Herning SX, som bliver første optræden på KTM'en. Til slut vil jeg gerne takke alle dem som støttede mig i gennem sæson 2016. SUZUKI DK, MK Motorsport, MA-Engines, AP Motorservice, Jammerbugt Kommune, min mekaniker Søren, Mads, mine forældre og ikke mindst min kæreste Lotte Østergaard."

Foto: Christina Meincke

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.