Førstedagen der regnede væk

Der har været arbejdet solidt på banen op til det indonesiske GP, hvor arenaen har taget form, udenfor den sportsarena, der samtidig huser pitten. Desværre er klimaet lunefuldt når det kommer til troperne, og det har betydet, at regnen har væltet ned over sceneriet, og det kom også til at sætte sit tydelige præg på førstedagen af årets anden afdeling VM. Programmet måtte ændres tidligt, så der således kun blev en enkelt fri træning til både MXGP og MX2-klassen, hvor Thomas Kjer Olsen trillede et par omgange, og blev registreret som nr. 18. Som det ser ud nu, så er det også sådan han skal køre til bommen imorgen, selvom forholdene stadig flagrer i det uvisse. Men indtil videre gennemføres begge heat i morgen, og der køres til bom efter tiderne fra træningen. Kvinderne tog hul på deres VM, og det med et mudderheat, der blev vundet af Nancy van der Ven, der kun havde en enkelt kører på omgangshøjde til slut.
GoPro fra banen:



Foto: Youthstream 2017 @ M. Zanzani