Joachim Falden hænger i


Danske Joachim Falden er i gang med en fuld Pro Motocross sæson i USA, og det betød at han i weekenden skulle dyste på Glen Helen Raceway, hvor der som sædvanlig blev gået til stålet i begge klasser! Her er en god fyldig beretning fra The Viking, som øjnede forbedringer på vejen!

Joachim Falden: "Glen Helen er mere eller mindre blevet til en hjemmebane for alle lokale kørere i Cali, så løbet i weekenden var selvfølgelig et jeg havde glædet mig til! I kvalen' - der kun var 2 gange 15 minutter - sluttede jeg som 30'er totalt og kørte bedre end ugen før. Tiden var ikke super, men jeg følte mig bedre tilpas på banen. I 1. heat får jeg en ok start, og kører mig op i feltet som en 19-20 stykker og ligger der i en 15-20 minutter, men derefter fik jeg arm pump, sænkede tempoet lidt og røg nogle pladser ned. Jeg fandt rytmen igen på de sidste par omgange og jeg fik lavet nogle overhalinger. Jeg ender som 25'er over mål. I 2. heat får jeg en fed start, og ligger godt til, lige indenfor top 20, men jeg laver desværre en fejl på en nedkørsel og ender med at skride ud i bunden og vælte. Da jeg kommer op på maskinen er styretøjet helt skævt, så jeg kører i pit for at få rettet op på det. Da jeg kører ud igen er den stadig ret skæv, og jeg er allerede en omgang nede på tredje omgang. Jeg DNF'er, da jeg ikke synes det er værd at køre på en skæv maskine og risikere skader, på en ret så hullet og sporet bane. Nu ser jeg frem til Thunder Valley her i weekenden, hvor målet er at forbedre mig mere, slutte begge heat og at komme tæt/indenfor top 20, så jeg kan score nogle point!"

MX-Index siger: Der har virkelig manglet en dansker i AMA, så vi hepper på Joachim, langt ind i næste uge!

Resultat, Glen Helen:

450:

1. Marvin Musquin - KTM

2. Jason Anderson - Husqvarna

3. Blake Baggett - KTM

4. Dean Wilson - Husqvarna

5. Weston Peick - Suzuki

6. Cole Seely - Honda

7. Broc Tickle - Suzuki

8. Justin Bogle - Suzuki

9. Eli Tomac - Kawasaki

10. Josh Grant - Kawasaki

Samlet:

1. Marvin Musquin - 89p

2. Eli Tomac - 74

3. Blake Baggett - 63

250:

1. Zach Osborne - Husqvarna

2. Jeremy Martin - Honda

3. Dylan Ferrandis - Yamaha

4. Adam Cianciarulo - Kawasaki

5. Colt Nichols - Yamaha

6. Alex Martin - KTM

7. Aaron Plessinger - Yamaha

8. Michael Mosiman - Husqvarna

9. Joey Savatgy - Kawasaki

10. Mitchell Harrison - Yamaha

Samlet:

1. Zach Osborne - 90p

2. Adam Cianciarulo - 69

3. Alex Martin - 67

Alle resultater her: http://americanmotocrossresults.com/live/archives/mx/2017/index.html?EventID=M1710

Foto: TWMX

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.