Lørdag i Sverige og Tyskland
- Mikkel591
- 26. aug. 2017
- 1 min læsning

Det er weekend, og der er pause fra VM, hvilket betyder at en mængde nationale serier ruller over vores nabolande. I Sverige er feltet i Västerås, imens der i Tyskland køres på legendariske Gaildorf.
I Sverige kæmper Nikolaj Larsen indædt for at bevare føringen i MX1-klassen, og i dag skulle det første slag stå, da der på den anden side af sundet, køres ét pointgivende heat om lørdagen også. Her havde Nikolaj dog ikke heldet med sig, og sluttede som nummer 5, hvilket kun efterlader ham med et enkelt points forspring i den samlede stilling. Mathias Gryning havde heller ikke sit livs bedste heat i MX2, hvor det blev til en niendeplads. Desuden var der fremgang at spore for Oliver Olsen, der tog tre point i 125-klassen. Julie Dalgaard tog fjerdepladsen i kvindeklassens første heat.
Alle resultater fra Sverige her: http://mxsm.nu/race/1223256011079137
I Tyskland var der også en god håndfuld danskere på spil, og her skulle der kvales' ind til morgendagen. I Junior-klassen var Magnus Smith fjerde-hurtigst, og han tog en hel række af hurtige danskere med sig til start. Der var også godt besat med danskere i Youngster-klassen, hvor Nichlas Bjerregaard var bedste mand som nummer 13, efterfulgt af Mads Sjøholm og Glen Meier som nummer 19 og 20.
Du kan finde alle danskerne og deres resultater her: https://www.adac-mx-masters.de/de/detailergebnisse-2017/gaildorf-6263
Foto: MXCarro.se