Lørdag til Motocross of Nations
Team Danmark leverede en heroisk indsats på førstedagen til Motocross of Nations, ligesom også Søren Rasmussen viste flaget flot i Yamahas Blu Cru Cup.
Desværre var der ikke kun held for danskerne, da Nikolaj Larsen styrtede voldsomt under dagens kvalheat, og måtte køres væk med ambulance. Thomas Kjer Olsen var en af de hurtigste overhovedet i sit kvalheat, og nappede femtepladsen, der sammen med Stefan Kjer Olsens plads som nummer 13 i Open-heatet, var nok til at kvalificere Danmark på en sublim niendeplads til morgendagens race i A-finalen! Og det til trods for, at drengene måtte starte som nummer 36. Nikolaj Larsen er fortsat meget tvivlsom til i morgen, men tilsyneladende er der heldigvis ikke sket noget alvorligt med den danske holdkaptajn.
I Yamahas cup, kom Søren Rasmussen ikke så godt fra start, men fik kørt sig op på en flot tiendeplads over målstregen, i dagens første heat! Han har en chance mere i morgen.
Årets Motocross of Nations tegner til at blive et af de mest spændende i mange år, da mange nationer er med helt i toppen. Team Frankrig toppede kvalifikationen, men ikke langt foran forfølgerne!
Resultat, Nationer:
1. Frankrig
2. Holland
3. Australien
4. USA
5. GB
6. Schweiz
7. Belgien
8. Italien
9. Danmark
10. Estland
MXGP:
1. Tim Gajser - Slovenien
2. Gautier Paulin - Frankrig
3. Antonio Cairoli - Italien
4. Max Anstie - GB
5. Jeremy van Horebeek - Belgien
30. Nikolaj Larsen - Danmark
MX2:
1. Zach Osborne - USA
2. Hunter Lawrence - Australien
3. Brian Bogers - Holland
4. Jorge Prado - Spanien
5. Thomas Kjer Olsen - Danmark
Open:
1. Jeffrey Herlings - Holland
2. Romain Febvre - Frankrig
3. Jeremy Seewer - Schweiz
4. Kirk Gibbs - Australien
5. Dean Wilson - GB