top of page

Jakobs rygskade værre end antaget


Jakob Kjær Nielsen startede årets DM med en fjerdeplads i Randers, men hvis I fulgte med, så ved I også, at JKN havde problemer med at han låste i ryggen hele dagen, som følge af et styrt tidligere på året. Flere problemer har dog nu ført til en nærmere undersøgelse, hvor det viser sig, at der faktisk har været noget galt. Jakob fortæller selv nærmere her.

Jakob Kjær Nielsen: "Jeg spændte op i ryggen til første afdeling af DM, som jeg har gjort lidt i min forberedelse op til også. Efter Randers tog jeg til Holland og kørte hollandsk mesterskab, som gik rigtig godt, indtil jeg igen låste i min ryg, og var nød til at udgå fra andet heat på grund af smerter. Jeg var inde på hospitalet i Holland og få taget røntgenbilleder, men intet var at se. De sagde jeg skulle hjem og undersøges for en diskus. Jeg opsøgte derfor en privatklinik i Århus. Han kunne konstatere at jeg har kissingspines, som kommer ved at mine torntappe (yderst på rygsøjlen) har klappet mod hinanden ved et styrt jeg pådrog mig i Holland. Der er derfor dannet væske derinde, som der ikke er plads til. Jeg skal i en mr scanning på mandag for at have tjekket et muligt brud på min ene torntap. Så jeg peb altså ikke bare i Randers, jeg havde ondt. Men vi ses helt sikkert bag bommen i Roskilde til næste A-DM! Stor tak til Kim O Sørensen for at hjælpe med ryggen mht fysioterapi. Og også tak til hjælpere og sponsorer."

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page