Danskerne stærkt med i Sverige


Anden afdeling af SM ruller i denne weekend i Vissefjärda, og selvom der kunne være flere danske deltagere, så sørgede dem der repræsenterede kongeriget i det svenske, for at markere sig flot. Faktisk så flot at der var en dansker i top 10, i alle fire klasser, ligesom vi var i top 5 i tre ud af fire!

I MX1-klassen var Mathias Gryning på pletten, og efter en flot kvalifikation, så kørte han en fjerdeplads hjem i dagens enlige pointgivende heat. I MX2-klassen var Mathias Jørgensen også virkelig stærkt kørende, og danskeren snuppede en femteplads i dag. Der venter begge gutter, endnu to heat i morgen! Desværre lykkedes det ikke Birk Christensen at kvale' ind i denne omgang.

I Dame-klassen var Sara Andersen noget mere på hjemmebane på det hårde underlag, end til første afdeling i Saxtorp, og hun var da også hurtigst i kvalifikationen. Desværre måtte hun "nøjes" med andenpladsen i dagens heat, men hun får chancen igen i morgen. Oliver Olsen var enlig dansker til start i 125-klassen, og han gjorde det også fornemt, ved at tage tiendepladsen i dagens heat.

Du kan finde alle resultater her: http://www.mxsm.nu/race/69/status

I morgen drager MX-Index over sundet, for at bringe jer billeder fra Vissefjärda, ligesom vi også har en mand (med kamera) på pletten til Dutch Masters i Holland. Så hold øje med siden!

Foto: MX777

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.