top of page

Markelo aflyst - Sara Andersen er Europamester igen!


Den sidste afdeling af kvalifikationen for EM i 65cc og 85cc, samt sidste afdeling af EM for kvinder, der ellers var planlagt til den kommende weekend i hollandske Markelo, er blevet aflyst. Det skriver DMU i dag. Det er på grund af, at myndighederne i Holland vurderer at der er stor risiko for brand, da området har været ramt af stor tørke de seneste uger. Desuden påpeges det, at banen ligger i et skovområde, der derfor er lettere antændelig.

Det betyder at seneste afdeling i Polen for kvinderne, bliver den gældende, og det betyder også, som vi kan regne ud: AT SARA ANDERSEN ER EUROPAMESTER FOR ANDET ÅR I TRÆK! Sara kæmpede sig igennem afdelingen, med mén fra et styrt til VM, og tog den samlede sejr og føringen. Stort tillykke til Sara, der kørte blændende flot at A-DM på Mors i går også.

Dette betyder også at de gældende tabeller står, efter sidste afdeling i Slovakiet i 65/85. Det er som bekendt de ti bedste, der kvalificerer sig til den afgående afdeling, der køres sammen med VM i Tjekkiet i slutningen af måneden, og her kan vi glæde os over, at have tre danskere liggende. Tobias Caprani ligger som 7'er i 85cc, og er altså berettiget til at køre med, imens både Jakob Madsen og Jakob Frandsen er klar til det samme i 65cc, da de ligger henholdsvis nummer 9 og nummer 7.

De samlede stillinger for Dame EM finder du her: http://www.fim-europe.eu/events/573

De samlede stillinger for 65/85 kvalifikationen finder du her: http://www.fim-europe.eu/events/569

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page