top of page

God dansk dag i Polen, Tyskland og Sverige


Det er blevet weekend, og danskerne har været i aktion i Europa. Både i Polen, til Motocross of European Nations, og til nationale mesterskaber i både Sverige og Tyskland. Og der var gode resultater at spore for danskerne.

I Polen er Sara Andersen og Line Dam Nielsen på pletten, og kører for Dannebrog til Womens Motocross of European Nations. I dag var kvaldag, og her kørte de to et flot kvalheat, med en plads som nummer 3 og 7 til følge. Det giver sammenlagt (ifølge MX-Index' forfærdelige hovedregning og ikke eksisterende polske sprogkundskaber) en plads som nummer 3 samlet. Husk at krydse fingre for de danske piger i morgen!

I Sverige bliver der kørt svensk mesterskab i Uppsala, og her er man nået til næstsidste afdeling i mesterskabet. Fire danskere er på pletten, og i dag skulle alle ud i det første heat. Oliver Olsen leverede sit bedste resultat i Sverige, da han tog en fjerdeplads i heatet i 125-klassen. Mathias Gryning kæmpede en femteplads i hus i MX1, imens heldet ikke var med Mathias Jørgensen og Jakob Kjær Nielsen i MX2.

Du kan se resultater fra Sverige her: http://www.mxsm.nu/race/73/status

Og billeder fra Sverige her

I Tyskland var der danskere til start i alle klasser i Gaildorf, og de gjorde det godt! Sam Kornliussen kvalede' flot ind i Masters-klassen, imens Glen Meier og Bastian Bøgh også var i toppen af deres kvalgrupper i Youngster-klassen, som henholdsvis nummer 8 og 12 når tingene var lagt sammen. I 125-klassen er både Magnus Smith, Victor Kleemann og Marcus Rene Petersen klar til heat i morgen, Magnus med en flot plads som nummer 10 i kvalen'. I Junior-klassen blev første heat kørt i dag, og de mange danskere i den klasse, gjorde det rigtig flot. Der var point til Andreas Krogh Jensen, Tobias Caprani og Lucas Bruhn, imens resten viste flaget flot.

Foto: Youthstream 2018

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page