Årets overraskelse


Andreas Kristensen Falden #275 lykkedes i år med at hive en bronzemedalje i MX1 i hus.

Efter en stabil start på sæsonen til den første afdeling i Randers med en 5. Plads kom han med et godt forarbejde til hans hjemmebane på Hedeland. Selvom hans force er på hårdbane, overraskede han alligevel mange og kørte en flot 3. Plads hjem på dagen. Så kom turen til Mors hvor Andreas kørte en samlet 5. Plads hjem. Herefter lå han på en samlet 3. Plads i mesterskabet som skulle forsvares på Dall. Dagen blev en mudret en af slagsen, men Andreas kørte klogt og stabilt og beholdt sin placering i det samlede mesterskab.

I søndags stod den store finale på Nisseringen i Næstved, hvor 3. Pladsen skulle forsvares med alt hvad den kunne trække. Andreas kørte to rigtig flotte og stabile heat uden store fejl, som betød at han sidst på dagen kunne stå på skamlen med en bronzemedalje om halsen.

Andreas Falden: "Underdog, overraskelse, overperformer… Der er blevet sagt mange ting om mig i løbet af sæsonen. Mit mål for sæsonen var at ende i top 5 og at komme på podiet. Flere mente det var et urealistisk mål, men dem tæt på mig vidste at det var muligt for mig. Selvom jeg ikke har kørt meget i løbet af vinteren og sommeren, lykkedes det alligevel at følge med kørerne i toppen. På min hjemmebane på Hedeland kom jeg på podiet og samlet i mesterskabet endte jeg på en 3. plads. Jeg er stolt af hvad jeg har opnået i år og jeg håber at jeg kan overraske igen til næste år. Jeg vil gerne takke Jan og Sebastian fra GM Motor, Morten og Britta fra MX-shop, min mor og far for alt de gør for mig, kam-diesel leon, team Strudsen og alle der støtter mig og hepper på mig! Vi ses i 2019!"

Foto: Caroline Joelsson

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.