Gryning tilfreds med sin DM-åbning


For Mathias Gryning har vinteren været en lang og sej kamp, tilbage fra en brækket ryg, og måske manglende lyst til at køre. Men til første afdeling af DM i Næstved, lod det til, at sjællænderen havde fået lysten tilbage. Han var i hvert fald oppe og føre ad flere omgange, indtil kondien måtte give fortabt. Han var dog godt tilfreds med sin dag alligevel.

Mathias Gryning: "Første afdeling i Næstved var rigtig god for mig! Jeg kvalede som 4'er og blev henholdsvis 4 og 5 i dagens to heat. Ingen tvivl om, at det er bittert at føre begge heat og så falde lidt ned i feltet, men trods min lange hårde periode, er jeg utrolig taknemmelig for allerede at kunne blande mig i toppen. MX1-klassen er rigtig hård i år og vi er i min optik, 5-6 kørere som kan køre med om mesterskabet, hvilket er utrolig fedt! Jeg var meget spændt på at se, hvor henne jeg var i feltet, for jeg vidste udmærket godt, at jeg ikke var på mit højeste niveau. Næste afdeling er i Randers, ikke just min yndlingsbane, men hvis bare der kommer lidt regn, så vi kan få nogle gode spor, så skal det nok blive godt. Jeg har det mega sjovt med at køre og når det er sjovt, så går det bedst! Målsætningen er egentlig den samme som sidst, jeg skal ud og hygge mig og så kommer resultaterne af sig selv. Hvis bare jeg kan fortsætte med at blande mig i toppen, så er jeg glad. Sæsonen er lang endnu og jeg ved at jeg bliver bedre løbende, som jeg får kørt nogle flere løb og får min selvtillid tilbage."

Foto: Andreas Ebbesen

Untitled-1.png

© 2013 MX-IndeX - A part of #591 Arts.