Yamaha forlænger med Mads Bengtson
Her på MX-Index har vi efterhånden sendt vores junior-reporter, Mads "The Hurricane" Bengtson, igennem lidt af hvert, så han har kunnet fortælle om det til jer efterfølgende. Det har han gjort med oprejst pande, og derfor er vi nu mere end jublende over at kunne meddele, at Yamaha har valgt at følge ham op i 85cc i 2020. (Hvilket er herligt, for nu har vi muligheden for at sende ham afsted til endnu mere, med mikrofon og fjerpen ved hånden! Everybody wins!)
MX-I: "Kan du ikke fortælle lidt om din nye aftale?"
MB618: "Jeg skal fortsætte med at køre Yamaha?"
MX-I: "Ja, men hvordan føles det?"
MB618: "Godt."
MX-I: "Hmm. Kan du sætte flere ord på?"
MB618: "Dine spørgsmål er skod."
MX-I: "Shh. Jeg er stadig chefen her!"
MB618: "Hvis du siger det."
MX-I: "Hvordan er 85'eren at køre på?"
MB618: "Virkelig sjov. Man sidder godt på den. Og jeg vænnede mig hurtigt til den."
MX-I: "Er den sværere at køre?"
MB618: "Næ, bare sjovere? Man kan gøre nogle flere ting på den."
MX-I: "Aha."
MB618: "Hvorfor skar du dig egentlig, da vi pakkede den ud af kassen?"
MX-I: "Sådan er det når man tager fat ..."
MB618: "Okay. Du plejer at være bange for at få snavs på fingrene."
MX-I: "Det er du også ..."
MB618: "Næ."
MX-I: "Stop dig selv, purk. Hvad glæder du dig mest til, til næste år?"
MB618: "Ved ikke. Bare at køre. Det er sjovt."
MX-I: "Det er også et godt svar."
MB618: "Er det?"
MX-I: "Ja, det synes jeg. Det er det vigtigste når man kører."
MB618: "Er vi færdige? Skal vi ikke køre efter en is?"
Nu venter en vinter med tilvænning og træning for Mads, for at blive klar til livet i 85cc, men på hans vegne, har vi lovet at give en virtuel high-five til alle der støtter og hjælper ham - eller blot læser hans indlæg på MX-Index.