ADAC MX Masters Randers - Guiden!
Et af de største løb i Danmark i mange år løber af stablen om under et døgn, på Honda Park i Randers, når ADAC MX Masters lægger vejen forbi til tredje afdeling. Banen er nystrøget, felterne er tætpakkede, og der venter et internationalt motocross-brag i verdensklasse. MX-Index har derfor lige samlet ALT du skal bruge ét sted, så du kan blive ordentlig klar til weekenden i Randers! Hvor vi selvfølgelig ses, ikke sandt?
Startlister, analyse, hvem der skal holdes øje med, adresser, tidsplan, priser, livestream og en masse andet.
Masters
Der er mange at holde øje med i Masters-klassen, men dem der springer i øjnene, er den solide håndfuld af gamle VM-kørere, ledt an af Max Nagl. Nagl er i år skiftet til Honda, og han fører feltet an til Randers. Men Henry Jacobi, Jordi Tixier og Adam Sterry har givet Nagl kamp til stregen, i de to første afdelinger. Jacobi er stadig aktiv i VM, og det er der flere på startlisten der er. Max Spies er måske solid i VM, men til ADAC er han som regel mere end giftig. Den store mand er tidligere mester i Youngster-klassen, og han har været godt kørende i de to første afdelinger. Det har Tom Koch også, og han var i top 10 i det ene heat til MXGP i Frankrig i den seneste weekend. Desuden skal der holdes øje med Noah Ludwig, Petr Polak, Jens Getteman, Lars van Berkel, Sven van der Mierden, Micha-Boy de Waal og Gert Krestinov. Eller hvad med legendariske Tanel Leok? Davy Pootjes, Nico Koch, Paul Haberland, Raf Meuwissen, eller måske Mark Scheu? Masters-klassen bliver et brag! Og selvfølgelig skal alle vores øjne også være på vores danskere! Mathias Jørgensen kørte i top 10 i i Mölln sidst, mens det jo var Benjamin Strate der vandt samlet, da A-DM var i Randers for et par uger siden. Nicklas Haagensen er desuden på hjemmebane, og var jo også på podiet til DM i Svebølle i sidste weekend. I det hele taget er danskernes chancer gode, og det kunne være fleres mulighed for at sole sig lidt på den internationale scene for første gang!
Danskere i Masters:
#46 - Stefan Bech
#85 - Kasper Bæk Iversen
#87 - Kim Sørensen
#135 - Benjamin Strate
#192 - Glen Meier
#221 - Mathias Jørgensen
#298 - Nicklas Haagensen
#365 - Nikolaj Skovgaard
(#377 - Nichlas Bjerregaard)
(#430 - Sam Korneliussen)
#522 - Mads Balzer
Startliste, Masters: https://res.cloudinary.com/adacmkv/image/upload/ADAC%20Motorsport/Motorrad/ADAC%20MX%20Masters/Ergebnisse/2023/03_Randers/MXM_2023_Randers_Starterliste_Masters.pdf
Samlet stilling, Masters: https://res.cloudinary.com/adacmkv/image/upload/ADAC%20Motorsport/Ergebnisse/2023/MX_Masters/02_Moelln/MXM/MX_Masters_after_Moelln_dhtmux.pdf
Youngster
De unge løver fra WZ Racing sidder TUNGT på tingene i Youngster-klassen. Cato Nickel er i spidsen af serien, men Mike Gwerder og Oriol Oliver er ikke langt efter. Oliver har mest tur i den i VM, af ham og Gwerder, og har nok tænkt sig at gå direkte efter den røde plade i Randers. De kommer i hvert fald alle tre til at befinde sig omkring spidsen, det er der ingen tvivl om. Men der er måske et par danskere der kan byde dem op? Rasmus Pedersen var tæt på at køre sig i top 5 i Mölln, og kommer med en frisk sejr fra Svebølle i bagagen. Samtidig ser det ud som om Magnus Smith debuterer i ADAC MX Masters i år, og vi tror ikke nogen glemmer, hvordan Magnus kørte, da første afdeling af DM ramte Randers for et par uger siden. Så skal selv fæle VM-karle måske til at ryste i bukserne. De skal dog lige ryste Nico Greutmann, Dave Kooiker, Jens Walvoort, Jan Wagenknecht og Edvards Bidzans af sig. I Youngster-klassen er der dog til tider kørere der popper uventet op, så der skal være et vågent øje på hele feltet. Måske Kleemann-brødrene også kan blande sig i den sjove ende? Eller hvad med Magnus Gregersen og Lucas Bruhn? Vi skal heppe alle vores danskere frem!
Danskere i Youngster:
#18 - William Kleemann
#39 - Victor Kleemann
#105 - Lucas Bruhn
#256 - Magnus Smith
#284 - Asger Martens
#423 - Mikkel Søgaard
#474 - Magnus Gregersen
#572 - Rasmus Pedersen
#807 - William Garnell
#933 - Frederik Eskildsen
Startliste, Youngster: https://res.cloudinary.com/adacmkv/image/upload/ADAC%20Motorsport/Motorrad/ADAC%20MX%20Masters/Ergebnisse/2023/03_Randers/MXM_2023_Randers_Starterliste_Youngster_Cup.pdf
Samlet stilling, Youngster: https://res.cloudinary.com/adacmkv/image/upload/ADAC%20Motorsport/Ergebnisse/2023/MX_Masters/02_Moelln/MYC/MX_Youngster_Cup_after_Moelln_ig4byh.pdf
Junior 125cc
I den her klasse handler det hele om Janis Reisulis. Han fører EM i 125cc, og har indtil videre vundet alle fire heat i 125-klassen til ADAC MX Masters - selvom han blev rykket ned i det ene. (Har du tid, så tøf ned forbi hans fabriks-YZ125 i ryttergården.) Og det er svært at se, hvem der skal gøre noget ved letten. Bag ham er det dog meget tæt. Tyske Maximillian Werner og hans fabriks-Fantic har også været godt kørende, selvom han ikke skal vide sig sikker, for danske Mads Fredsøe, der var med tyskeren på podiet til anden afdeling sidst. Mads har også tur i den i EM, så det bliver spændende at se, om han kan gøre det endnu bedre. Nicolai Skovbjerg har slået Mads Fredsøe til DM, og regner vi hans starter fra, så har Nicolai kørt strålende til ADAC MX Masters. Et par gode starter i Randers, så er han helt oppe i toppen. Danskerne skal dog tage sig i agt for Vita Marek, Saku Mansikkamäki, Kasimir Hindersson, Gyan Doensen og Maximillian Ernecker. Der er ligeledes mange danske talenter at holde øje med. Jakob Frandsen ville være et sikkert bud på en mulig top 10, men han vender tilbage efter skade, og har ikke den bedste forberedelse. Desuden ville fabriks-Yamahas Julius Mikula også være et klart bud på et podie, men han er også først på vej tilbage efter skade. Danskerne skal der dog virkelig heppes på i den stærke 125-klasse, der er et par franskmænd fra at være en regulær EM-afdeling.
Danskere i Junior 125cc:
#5 - Frederik Stampe
#22 - Nicolai Skovbjerg
#102 - Valdemar Rune
#119 - Andreas Bolt Nielsen
#180 - William Gammelholm
#422 - Sebastian Lorenzen
#515 - Mads Fredsøe
#526 - Jacob Melgaard
#537 - Emil Gordon
#633 - Jakob Frandsen
#929 - Silas Caprani
#939 - Emil Lodal
Startliste, 125cc: https://res.cloudinary.com/adacmkv/image/upload/ADAC%20Motorsport/Motorrad/ADAC%20MX%20Masters/Ergebnisse/2023/03_Randers/MXM_2023_Randers_Starterliste_Junior_Cup_125.pdf
Samlet stilling, 125cc: https://res.cloudinary.com/adacmkv/image/upload/ADAC%20Motorsport/Ergebnisse/2023/MX_Masters/02_Moelln/JC125/MX_Junior_Cup_125_after_Moelln_j8p8mk.pdf
Priser:
Der er billetsalg i indgangen.
Lørdag, 27/5-23
Voksen 100 kr. / 15 euro
Børn 7-15 år 50 kr. / 10 euro
Børn u/7 år Gratis
Søndag, 28/5-23
Voksen 150 kr. / 20 euro
Børn 7-15 år 100 kr. / 15 euro
Børn u/7 år Gratis
Weekendbillet. 27-28/5
Voksen 200 kr. / 30 euro
Børn 7-15 år 150 kr./ 20 euro
Børn u/7 år Gratis
Find den komplette eventguide her: https://res.cloudinary.com/adacmkv/image/upload/ADAC%20Motorsport/Motorrad/ADAC%20MX%20Masters/Ergebnisse/2023/03_Randers/ADAC_MXM_2023_Randers_Event_Guide_EN.pdf
Livestream
Hvis du mod forventning - og med den BEDSTE undskyldning i verden - ikke kan være til stede på Honda Park i weekenden, så bliver løjerne som altid livestreamet. Og du kan naturligvis følge med. Vi har lige fundet streams til dig, og du kan finde dem lige herunder.
Lørdag, start 13.45:
Søndag, start 10.50:
Følg med på MX-Index.com - og især vores Facebook-side, hen over weekenden, hvor vi selvfølgelig er i Randers, og dækker tingene tæt.
Foto: Steve Bauerschmidt
Comentários