AMA Supercross optakt - 450 Teams
Vi fortsætter vores kig frem imod den kommende sæson af AMA Supercross, og med 250-klassen overstået, så kigger vi i dag på hvem der kører hvor i 450-klassen!
Red Bull KTM
Cooper Webb
Marvin Musquin
KTMs fabriksteam i USA, forbliver uændret til sæson 2021. Marvin Musquin tager hul på det sidste år af sin KTM-kontrakt, så det skal blive spændende at se, hvad han får ud af året. Cooper Webb har endnu en del år tilbage, og vil nok søge oprejsning efter 2020, hvor han missede chancen for at hjemtage endnu en titel.
Rocky Mountain ATV-MC/WPS/KTM
Justin Bogle
Joey Savatgy
Der har været en del mumlen i krogene omkring det privatejede KTM-team. Ikke mindst på grund af Blake Baggetts afgang. Det blev dog meldt ud at det var på grund af, at man ikke kunne nå til enighed om en aftale. Joey Savatgy overtager sædet. Savatgy kommer fra JGR Suzuki, der desværre måtte lukke ned efter sidste sæson.
Rockstar Energy Husqvarna Factory Racing
Dean Wilson
Zach Osborne
Jason Anderson
Husqvarna kommer igen med et stærkt line-up. Zach Osborne kommer med en dugfrisk udendørstitel, og ligesom Jason Anderson, har han en god mængde år tilbage af sin kontrakt. Dean Wilson er på en etårig kontrakt, som han underskrev i sommer.
Troy Lee Designs/Red Bull/GASGAS
Justin Barcia
Et af de helt store tilløbsstykker til den kommende supercross-sæson, er ankomsten af GasGas. Det betød nemlig at TLD KTM blev til TLD GasGas, og at der blev plads til en 450-kører. Der var rygter om at teamet havde snakket med mange store navne, inden man lavede en aftale med BamBam. Det bliver spændende og se, om den røde cykel kan give Barcia endnu en genrejsning.
Team Tedder KTM
Martin Davalos
Dakota Tedder
Martin Davalos rykkede (endelig) op i 450-klassen sidste år, men det gjorde han så også med manér. Flere gode præstationer sikrede ham en forlængelse med det familieejede Team Tedder.
Monster Energy Kawasaki
Eli Tomac
Adam Cianciarulo
Kawasakis fabriksteam forbliver uændret i 2021. Eli Tomac kommer med en titel at forsvare, og AC kommer som måske en af de største udfordrere.
Monster Energy/Star/Yamaha Racing
Dylan Ferrandis
Aaron Plessinger
Malcolm Stewart
Star Racing er officielt blevet Yamahas fabriksteam i den store klasse også. Det betyder at 450-delen nu også befinder sig under deres telt. Og sikke en del! Tre kørere har de i 450-klassen, ledt an af Dylan Ferrandis, der har hevet det ene mesterskab efter det andet, hjem til teamet de sidste sæsoner i 250-klassen. Han har været skadet i optakten, men er tilbage på cyklen nu. Og så eksploderede internettet, da man hev Malcolm Stewart op af hatten. Mookie har mange fans, og skal han gøre sig gældende i mesterskabet, så har han måske aldrig haft en bedre chance. Aaron Plessinger skal derimod ud og vise noget af det, der skaffede ham mesterskaber i 250-klassen, og som vi ikke har set meget af siden.
Team Honda HRC
Chase Sexton
Ken Roczen
K-Roc skippede udendørssæsonen, men ser mere end klar ud, til at gå efter titlen indendørs. Han blev stærkere og stærkere sidste sæson, og vi ved at han kan køre med om sejren. Han skal dog holde udkig efter Chase Sexton, der kører sit første 450-SX, efter sejren i 250East-klassen sidste år.
SmarTop/Bullfrog Spas/MotoConcepts/Honda
Vince Friese
Broc Tickle
Benny Bloss
Shane McElrath
MCR er klar med fire mand, hvor det først sent faldt på plads, at Broc Tickle tager pladsen fra Justin Hill, der forlader teamet. Vince Friese er genganger, imens Benny Bloss og Shane McElrath kommer til. McElrath var ellers rygtet til JGR Suzuki, da det længe så ud som om det team, skulle overleve. Der har endda cirkuleret billeder af en RM-Z450 med McElraths nummer på. Så tæt var JGR på at sikre sig overlevelse.
Muc-Off Honda
Justin Brayton
Det australske team havde en god første sæson i USA, men Corona-krisen har ramt dem hårdt. Der har været store udskiftninger, men med en ny navnesponsor i Muc-Off, er man klar til endnu en omgang i ringen. Nu med Justin Brayton til at forsvare farverne i 450-klassen. Desuden er det planen, at Mitchell Oldenburg skal give den et skud i den store klasse, når 250West-klassen holder pause.
Twisted Tea/HEP Motorsports/Suzuki
Max Anstie
Adam Enticknap
Brandon Hartranft
Det officielle Suzuki-team i 450-klassen. HEP Motorsports vokser yderligere i år, efter et succesfuldt 2020. Ikke mindst på grund af Max Anstie, der sagde nej til flere fabriks fill-ins i Europa i efteråret, for at koncentrere sig om udviklingen af RM-Z450’eren til supercross. Han får igen selskab af Adam Enticknap, og så kommer Brandon Hartranft til, klar til sin første sæson i den store klasse.
SGB/Maxxis/Babbitt’s Kawasaki
Alex Ray
Justin Rodbell
Jeremy Smith
AJ Catanzaro
PRMX/Wossner/Kawasaki
Cade Clason
Josh Cartwright
TXS Productions/Jonesboro Cycle/International SX
Bubba Pauli
Joan Cros
Logan Karnow