Beta sætter navne på fabriksteamet - Ben Watson får et sæde!
Ben Watson får en chance mere i VM - endda på endnu en fabrikscykel! Han skal nemlig tørne ud i 2023 på en fabriks-Beta! Det bliver ved siden af Alessandro Lupino, der tager en tørn mere.
Efter en miserabel sæson på Kawasakien for britiske Ben Watson, må det siges at være fremragende nyt for ham, at han får endnu en mulighed for at vise sin kunnen i MXGP-klassen. Vi ved fra hans MX2-dage, at han sagtens kan køre op med verdens bedste, så lad os håbe at den sympatiske gut får styr på tingene, på sin nye blå/røde cykel.
MRT Racing melder desuden ud, at man arbejder på en tredje kører, som bliver meldt ud inden længe. En klar opjustering, og med Triumph lurende i kulissen i 2024, og en mulig renæssance til Suzuki (jo), så bliver det endnu mere farverigt på bommen i fremtiden. Det synes vi i hvert fald kunne være fantastisk.