top of page

Blandede bolsjer for Fredsøe i Italien


Mads Fredsøe gjorde en fin figur til dagens italienske mesterskab i Mantova, men uheldet havde han også. Han kørte op i top 10 i første heat, men desværre var det et par hårde første omgang af andet heat, med et par styrt, selvom farten var fin, så han måtte se den samlede top 10 forsvinde. Sejren på dagen tog hans teamkammerat Valerio Lata sig af. Næste opgave for begge de to, er EMX250-premieren i næste weekend.


Mads Fredsøe: "Første heat var fint. I andet heat vælter jeg i andet sving, og skal så køre videre derfra. Jeg vælter så igen, og ødelægger noget ved køleren. Jeg er så langt bagud, at jeg kører ind og får det fikset, og så kører jeg ud bag top 4, og følger egentlig deres tempo, indtil jeg mister min bagbremse. Men jeg er uskadt og fik noget erfaring på kontoen."


I 450-klassen - der bød på fedt ræs og stærke navne - tog Ducati hul på sit helt nye eventyr med en sejr i første heat. Alessandro Lupino satte nemlig alt og alle til vægs - i et tempo der burde være fast inventar i VM allerede. Det er bare vores mening. Men mon ikke vi når det i år. Cyklen er i hvert fald konkurrencedygtig. I andet heat var der skandinavisk succes, for Isak Gifting finder sig mere og mere tilrettet på sin 450'er, og tog sejren og den samlede sejr, foran Lupino.



Foto: Juan Pablo Acevedo

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page